Publikation: | Udgiver: | Status: | Dato: |
|---|---|---|---|
| BEK nr 811 af 19/06/2024 | Miljøministeriet | Gældende | 2024 |
Bekendtgørelsen finder blandt andet anvendelse på:
– Støjmålinger og støjberegninger, der udføres som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser i medfør af lov om miljøbeskyttelse og regler fastsat i medfør af denne lov.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på målinger og prøveudtagninger, som udføres i forbindelse med akutte forureningssituationer og lignende, hvor det ikke er muligt at opfylde bekendtgørelsens krav.
Bilag 4 angiver krav til kvaliteten af målinger samt krav til godkendte laboratorier på støjområdet, herunder krav til akkrediterede laboratorier og certificerede personer inden for “Miljømåling – ekstern støj”.
Denne udgave er udsendt med virkning fra den 1. juli 2024 og erstatter Bekendtgørelse nr. 529 af 14/05/2023 om kvalitetskrav til miljømålinger.