Regler og vejledninger
For virksomheder omfattet af IE-direktivet (Direktivet for Industrielle Emissioner) findes de såkaldte branchespecifikke referecedokumenter (BREF), som specificerer Best Available Techniques (BAT) til reduktion af forureningen – herunder også pligt til udarbejdelse af handleplaner for støj og teknikker til støjreduktion.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om BAT/BREF og finde de branchespecifikke dokumenter.
Referencelaboratoriet har samlet relevante regler og vejledninger om “Miljømålinger” i en liste, sorteret efter udgivelsesår (nyeste først). Hver enkelt publikation på listen er relateret til ét eller flere emner på den gældende emneliste, og emneområdet kan herved indgå som søgeparameter. Listen opdateres efter hvert møde i styringsgruppen, typisk april/maj og oktober/november.
Publikationer er markeret som værende “Gældende”, Udgået” eller “Supplerende”, alt efter publikationens øjeblikkelige status. Supplerende litteratur er medtaget i det omfang, den indeholder nyttig og relevant information. Udgåede vejledninger mv. vil i stor udstrækning forblive på listen.
Oversigtssiden indeholder nogle simple søgefunktioner, der bevirker, at der kan søges på emneområder. Der er også mulighed for fritekstsøgning i søgefeltet.
Referencelaboratoriet hører gerne om evt. manglende publikationer eller om andre oplevelser med listen. Skriv til reflab@forcetechnology.com