Svar 2020-02
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt fremover/fortsat at acceptere, at støjberegninger vedrørende planlagte virksomheder rapporteres som M-ES. Derved sikres, at det er kvalificerede personer, der udfører beregningerne, at de korrekte procedurer og vejledninger følges, og at opgaven udføres i henhold til et godkendt kvalitetssikringssystem. Dette sikrer i sig selv, at ubestemtheden mindskes.
Derudover anbefales:
- At der i rapporten redegøres for, hvordan ubestemtheden er forsøgt mindsket. Dette kunne fx være ved at måle på et tilsvarende anlæg eller benytte tidligere målinger på lignende anlæg. Her er egne eller andres M-ES-målinger at foretrække, men ikke et krav.
- At det i rapporten beskrives, hvordan ubestemtheden er vurderet, herunder hvilke faktorer der øger eller mindsker ubestemtheden. Det vil fx mindske ubestemtheden, hvis der benyttes målinger fra et lignende anlæg, og leverandøren af det målte og kommende anlæg er den samme.
Endelig, og uden for hvad ”Miljømåling – ekstern støj” omfatter, anbefales det, at tilsynsmyndigheden følger projektets udvikling nøje og evt. forlanger støjmålinger på delkomponenter og redegørelse for de støjmæssige konsekvenser, efterhånden som de installeres.
Derved mindskes risikoen for, at det samlede anlæg ender med at give støjbelastninger, der overskrider grænseværdierne.
Note:
Det er normal praksis, at tilsynsmyndigheden forlanger grænseværdien overholdt ”skarpt” i forbindelse med planlægningssager, og altså ikke lader ubestemtheden komme virksomheden til gode. På det grundlag kan man argumentere for, at ubestemtheden er mindre vigtig i planlægningssager. Man skal dog være opmærksom på, at hvis den samlede kildestyrke er meget underestimeret (eller beregningsmodellen indeholder støjreducerende elementer som fx volde, støjskærme og porøst terræn, der ikke findes eller kommer til at findes i den virkelige verden) bliver de beregnede støjbelastninger ligeledes meget underestimerede. Dermed kan tilsynsmyndigheden komme til at træffe afgørelser på et forkert grundlag. Derfor er det også i planlægningssager vigtigt, at ubestemtheden søges minimeret mest muligt.