2020-03 Hvor gælder støjgrænsen for en bolig i erhvervsområder og i blandet bolig- og erhvervsområder?

Der er gennem tiden modtaget mange spørgsmål i konkrete sager, om fastsættelse af støjgrænser over for boliger og boliger i forbindelse med erhverv (portnerboliger) i erhvervsområder og blandet bolig og erhvervsområder.

Det kan være problematisk, når der ikke med en lokalplan er sikret et områdes anvendelse, således at der er klare regler for, hvad området må indeholde mht. beboelse, og hvilke miljøklasser af virksomheder der tillades.

Generelt gælder det, at støjgrænsen for blandet bolig og erhverv gælder i hele bolig- og erhvervsområdet. Citat fra Vejl. 5/1984: “Støjgrænserne for et konkret område skal principielt overholdes på ethvert sted i området.”

Det vurderes ikke at være muligt at give et simpelt og enkelt svar på spørgsmålet. I disse tilfælde må det komme an på en konkret og individuel vurdering, hvorledes der skal fastsættes støjgrænser. Miljømyndigheden bør ved fastsættelse af støjgrænsen medtage følgende hovedpunkter i sin vurdering:

• Er der tale om et planlagt (kommuneplan eller lokalplan) erhvervsområde (type 2, 60 dB)?
• Eller er der tale om et planlagt område for blandet bolig og erhverv (type 3)?
• Er den faktisk anvendelse mere følsom end den planlagte, i givet fald hvilken?
• Er der tilladt opførelse af enkeltstående bolig i et erhvervsområde?
• Er der tilladt virksomhed med en højere miljøklasse end fastsat i planlægningen?
• Er der tale om en enkeltstående bolig i et erhvervsområde, har MST tidligere forholdt sig til dette i Vejl. 3/1996, at “ved enkeltliggende boliger i et erhvervsområde (60-dB område) normalt vil fastsætte grænseværdier svarende til blandet bolig- og erhvervsområde (type 3).
• Er der i stedet tale om en portnerbolig i forbindelse med erhverv, har MST tidligere forholdt sig til dette i Vejl. 5/1984: For områdetype 2: “omfatter områder der er udlagt til eller skal udlægges til og anvendes af almindelige erhvervs- og industrivirksomheder. Tilladelse til at indrette en bolig i forbindelse med en virksomhed i områdetype 2 bør kun gives, såfremt det kan dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver, at der skal være en person i virksomhedens umiddelbare nærhed.”Vejl. 5/1984: “Tilladelse til indretning af en bolig i forbindelse med en virksomhed begrunder ikke, at der – på grund af denne boligs eksistens – skal stilles strengere krav til den af virksomheden frembragte støj end de for området normalt gældende”; “Det vil derimod være rimeligt, at virksomheden sørger for, at boligen får en væsentlig bedre lydisolation mod udefra kommende støj end den lydisolation, der findes ved almindeligt boligbyggeri.” Dvs. der gælder støjgrænserne 60/60/60 for hele området.

• Såfremt der er tale om, at der ligger en bolig i forbindelse med erhverv i et erhvervsområde, vil der generelt være tale om en portnerbolig.
• Der ses af og til boliger i områder med blandet bolig og erhverv (områdetype 3) med store tilhørende matrikler. Når der er tale om store tilhørende matrikler, kan det ud fra en konkret vurdering overvejes at fastsætte støjgrænser, som falder omkring opholdsarealer. Dette er i tråd med, hvordan der fastsættes støjgrænser for boliger beliggende i det åbne land.Det fremgår af Orientering nr. 43 side 3, at “vurderes støjen ved boligen, hvilket i praksis betyder på udendørs opholdsarealer i op til 15 meters afstand fra boliger.”Dette er tidligere besvaret i spørgsmål 2011-19.En tidligere portnerbolig ses af og til at overgå til at være en fritliggende bolig, såfremt det ikke er specificeret i en lokalplan, at dette ikke er tilladt.Som det fremgår af Vejl. 3/2003, kapitel 5:
  “Miljøstyrelsen har modtaget mange forespørgsler om boliger i erhvervsområder (benævnt for eksempel portnerboliger, bolig for virksomhedens indehaver eller ”boliger der er nødvendige for virksomhedens drift”). Det er Miljøstyrelsens erfaring, at mange af disse boliger – uanset de oprindelige formål – efter nogen tid overgår til en anvendelse, som er fremmed for erhvervsområdet, og at der herefter opstår klager både over støj og over andre miljøforhold. Herved kommer de pågældende boliger til at udgøre en væsentligt begrænsende faktor for virksomhederne i det pågældende erhvervsområde. Især betegnelsen portnerboliger har gennem tiden skabt mange problemer. Det er samtidig styrelsens opfattelse, at der i dag kun i helt specielle tilfælde er produktionsmæssige begrundelser for at opretholde eller oprette en vægter- eller portnerbolig. Med dagens teknik er der næppe tekniske årsager til, at der skal være en bolig umiddelbart knyttet til en virksomhed. Derfor finder Miljøstyrelsen, at det i videst muligt omfang ved planlægningen skal undgås, at der etableres eller opstår boliger i miljøbelastede erhvervsområder, og at eksisterende boliger i sådanne områder så vidt muligt bliver ændret til erhvervsformål.”

De ovenfor listede hensyn bør som minimum indgå i en samlet vurdering for fastsættelse af støjgrænsen.

Der kan desuden henvises til følgende materiale:

Referencer:

• Støjvejledningen nr. 5, 1984
• Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder nr. 3, 1996.
• Ekstern støj i byomdannelsesområder, nr. 3, 2003, kapitel 5.
• Valg af måle- og beregningspositioner, Orientering nr. 43, 2010.