I Miljøstyrelsens vejledninger 5/1984 (afsnit 7.2) og 5/1993 (afsnit 2.1) omtales, at målinger og beregninger skal gælde “de i praksis forekommende mest støjende driftsforhold” og “med størst mulig støjudsendelse under normale driftsforhold”. Referencelaboratoriet er af den mening, at støj fra alarmer i forbindelse med de nævnte aktiviteter udsendes under normale driftsforhold og derfor skal medtages i virksomhedens samlede støjbidrag. Alarmer i forbindelse med nødsituationer (fx brand) og støj i ekstraordinære driftssituationer (fx nødafblæsning af damp på et kraftværk) er sjældent forekommende og skal ikke medtages.
FAQs
- previous post: 2015-09 En kommune har en sag om bygningstransmitteret støj fra et diskotek, placeret på 1. sal, til en spiserestaurant placeret i stueetagen. En måling viser at diskotekets støjbidrag i restauranten udgør ca. 50 dB(A) for den almindelige støj og 49 dB(A) i det lavfrekvente frekvensområde (10-160Hz). Diskotekets aktiviteter indeholder støj af impulslignende karakter (håndtering af materiel, trampen i gulvet osv.), og kommunen vurderer umiddelbart, at der er basis for at tildele et impulstillæg på 5 dB. Hvis der skal korrigeres for impulser, gælder impulstillægget så både for den ”almindelige” støj og den lavfrekvente støj? I spørgsmål/svar 2009-17 kan man læse: ”Det er Referencelaboratoriets vurdering, at en restaurant er, eller kan være, støjfølsom og på det grundlag anbefales det at benytte grænseværdierne for kontorer”. Da der i de fleste restauranter forekommer støj fra baggrundsmusik, øvrige gæster og køkken, har kommunens sagsbehandler umiddelbart svært ved at forstå sammenligningen med et kontor. Denne beder derfor om en uddybning af de forudsætninger, som skal være opfyldt, for at en restaurant kan klassificeres som støjfølsom.
- next post: 2016-01: Der er lidt forvirring om hvilken højde for modtagerpunktet, der skal benyttes i forbindelse med måling og beregning af skudstøj. I MST vejledning 2/1995 står i Bilag 3 (Symbolliste) at beregningspunktet normalt er 1,5 m over terræn. På side 7 står der at forudsætningen for nomogrammetoden er, at beregningspunktet er 2 m over terrænet. I hvilken højde skal der beregnes i?