FAQs

2015-08: I et konkret projekt ligger der mellem 200 m og 300 m tæt og høj skov mellem en motorvej og et område, som ønskes udlagt til boliger. Inddrages dæmpning fra skoven, kan området overholdes støjgrænsen Lden = 58 dB. Uden skoven er støjen overskredet med ca. 6 dB. Spørgsmålet er derfor, om man kan inddrage dæmpningen fra skoven iht. Nord2000 beregningsmodellen, når støjbelastningen dokumenteres som ”Miljømåling – ekstern støj”?

08/03/2019
pfi@delta.dk

Referencelaboratoriet mener, med udgangspunkt i en tidligere undersøgelse udført af Referencelaboratoriet, at vegetationsdæmpning kan benyttes i forbindelse med Nord2000-beregninger. Undersøgelsen viste, at der er god overensstemmelse mellem Nord2000’s og ISO 9613-3’s resultater, hvis man benytter følgende værdier:

Mean tree density: 0,20 [1/m²]

Mean steam radius: 0,075 [m]

Factor kp: 1,25

Mean absorption coefficient: 0,100

previous post: 2015-07: Hos en nabo til en vindmøllepark konstateres en tydeligt hørbar tone. Kildestyrkemålingerne godtgør, at denne tone hidrører fra kun én af møllerne. Skal der ved beregningerne af vindmøllernes samlede støjbidrag adderes et tonetillæg på 5 dB kun til denne mølles støjbidrag? Eller skal tonebidraget adderes til summen af støjbidrag fra parkens møller?
next post: 2015-09 En kommune har en sag om bygningstransmitteret støj fra et diskotek, placeret på 1. sal, til en spiserestaurant placeret i stueetagen. En måling viser at diskotekets støjbidrag i restauranten udgør ca. 50 dB(A) for den almindelige støj og 49 dB(A) i det lavfrekvente frekvensområde (10-160Hz). Diskotekets aktiviteter indeholder støj af impulslignende karakter (håndtering af materiel, trampen i gulvet osv.), og kommunen vurderer umiddelbart, at der er basis for at tildele et impulstillæg på 5 dB. Hvis der skal korrigeres for impulser, gælder impulstillægget så både for den ”almindelige” støj og den lavfrekvente støj? I spørgsmål/svar 2009-17 kan man læse: ”Det er Referencelaboratoriets vurdering, at en restaurant er, eller kan være, støjfølsom og på det grundlag anbefales det at benytte grænseværdierne for kontorer”. Da der i de fleste restauranter forekommer støj fra baggrundsmusik, øvrige gæster og køkken, har kommunens sagsbehandler umiddelbart svært ved at forstå sammenligningen med et kontor. Denne beder derfor om en uddybning af de forudsætninger, som skal være opfyldt, for at en restaurant kan klassificeres som støjfølsom.