Hvis der er et opholdsareal på klagers grund mellem skærm og virksomhed skal der beregnes til det værst belastede punkt på dette opholdsareal. Eventuelle refleksioner fra skærmen medregnes ikke. Hvis der ikke er mulighed for ophold mellem skærm og skel (fx hvis skærmen står i skel eller tæt på skel) skal der regnes til det værst belastede punkt bag skærmen, og virkningen af skærmen skal medregnes. Man kan sige, at virksomheden her og nu får glæde af skærmen, som klager har bekostet, men hvis klager river skærmen ned foreligger der en ny situation, som kommunen så evt. kan beordre undersøgt. Dermed kan den manglende skærm blive virksomhedens problem. Der er en analogi til terrænforhold. Hvis klager skifter sin græsplæne ud med asfalt eller fliser, er det virksomheden, der ”hænger på” den øgede støjbelastning pga. refleksion fra terrænnet.
FAQs
2011-05: Skal en ”privat” støjskærm medregnes? En nabo til en virksomhed har opført en støjskærm på egen grund. Skal denne medtages i forbindelse med dokumentation af virksomhedens støjbidrag?
Kategorier
Spørgsmål og svar