Der er ingen ”regler” for, hvor hyppigt en støjkilde skal genmåles. Referencelaboratoriet mener, at det må komme an på konkrete skøn i den enkelte sag og for de enkelte kilder. Der er mange forhold, der kan ændre støjemissionen som fx nye drifttider, slitage, tilstoppede lyddæmpere og nye delkomponenter. I nogle konkrete afgørelser om miljøgodkendelse af større virksomheder indgår det fx, at en tredjedel af de mest betydende støjkilder skal måles hvert år, således at samtlige mest betydende støjkiler måles hvert tredje år. Endvidere kan støjtransmissionen ændres på grund af nye bygninger eller større komponenter, der opføres imellem støjkilden og beregningspunktet. Man skal også være opmærksom på, at den samlede støjbelastning fra en kompleks virksomhed med mange støjkilder er mindre følsom overfor variationer i de enkelte kilder end en virksomhed med få støjkilder. Derfor er det ikke enkelt at vurdere, hvornår der bør foretages fornyede målinger. Man kan i forbindelse med støjkortlægninger overveje at fastlægge en form for referencepunkt for hver (betydende) kilde, hvori kildens totale A-vægtede støjbidrag måles. Med sådanne punkter for hver kilde er det forholdsvis let at måle, om kildens støjemission ændrer sig.
FAQs
- previous post: 2009-11: En kommune spørger, om støjbidraget fra en virksomhed, eller anden støjende aktivitet reguleret af Miljøbeskyttelsesloven, kan forlanges dokumenteret i andre højder end de sædvanlige 1,5 m over terræn.
- next post: 2009-09: Gælder Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø” for støj fra vindmøller, der jo er reguleret af Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller”.