Ofte benyttes følgende formulering i forbindelse med støjvilkår i det åbne land: ”Støjen skal måles/beregnes ved boligens udendørs opholdsareal i umiddelbart tilknytning til denne”, idet det åbne land som hovedregel ikke betragtes som støjfølsomt. I praksis er ”umiddelbar tilknytning” udlagt som terrasser, anlagte plæner mv. indenfor 10 – 15 m fra boligen. I 1991-vindmøllebekendtgørelse stod der: § 2. ”Støjbelastningen fra vindmøller må ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelser i det åbne land ikke overstige 45 dB(A)”. I 2011-vindmøllebekendtgørelse står der: § 3. ”I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land”. Således skal det valgte måle- eller beregningspunkt vælges, så det repræsenterer enten boligens facade eller det mest støjbelastede punkt på et udendørs opholdsareal, som samtidig ikke ligger mere end 10 – 15 m fra boligen.