Kolonihaver med tilladelse til overnatning er ligesom sommerhuse ikke beskrevet særskilt, hverken i vejledningen, i støjbekendtgørelsen eller i det EU direktiv, der ligger til grund. Sigtet med støjkortlægningen har klart været helårsboliger, men sommerhuse ol er altså ikke undtaget. Idet støjkortlægningen omfatter en opgørelse af antal støjbelastede personer i de forskellige intervaller, og CPR- og BBR-data benyttes til den opgørelse, er det i praksis kun sommerhuse ol., hvor man har folkeregisteradresse, der vil kunne medtages i støjkortlægningen. I forbindelse med andre former for støjkortlægning, fx af vejprojekter, er det derimod vigtigt at tage sommerhusområder ol. med, fordi de har en højere støjfølsomhed (lavere grænseværdi) end boliger.
FAQs
- previous post: 2008-01: I en virksomheds miljøgodkendelse er vilkåret, at “støjen ved det nærliggende etageboligområde ikke må overstige 40 dB om natten”. Etageboligerne er i fire etager uden altan, dvs. de udendørs opholdsarealer er på terræn. Spørgsmålet er, om immissionspunktet skal placeres 1,5 meter over terræn eller ud for den mest støjbelastede etage?
- next post: 2007-15: Skal man i forbindelse med beregning af støj fra vejtrafik medregne refleksioner fra bygninger på den grund, hvorpå immissionspunktet ligger eller – som ved industristøj – beregne fritfeltsniveauet?