Som beskrevet i Orientering nr. 38 fra Referencelaboratoriet (””Miljømåling” eller ”Orienterende støjmåling” – hvad skal de bruges til, og hvad er forskellen”) skal alle afgørelser, der træffes af tilsynsmyndigheden vedrørende ekstern støj, baseres på rapporter af typen M-ES med mindre orienterende målinger eller beregninger viser en åbenlys overskridelse eller overholdelse af støjvilkårerne. Med baggrund i bl.a. dette er Referencelaboratoriet af den opfattelse, at der i forbindelse med miljøgodkendelse af kommende virksomheder – og udvidelser af eksisterende – må benyttes de bedst tilgængelige data for de kommende støjkilder, og at man kan benytte disse som grundlag for beregninger af støjbidraget i omgivelserne som rapporteres i en M-ES-rapport. De bedst mulige støjdata kan skaffes på flere måder, fx ved at måle på tilsvarende komponenter på andre virksomheder, ved at bruge data fra egne eller andres M-ES-rapporter eller ved at bruge katalogdata eller data fra støjdatabogen. Sådanne ”andenhånds” kildestyrker skal tillægges en større standardusikkerhed end de 3-5 dB, som Orientering nr. 36 fra Referencelaboratoriet (”Usikkerhed på beregnede niveauer af ekstern støj fra virksomheder”) angiver, medmindre der er tale om veldokumenterede data. Det anbefales endvidere i resuméet og konklusionen at gøre opmærksom på, at resultatet er behæftet med en større usikkerhed end normalt, og at der bør foretages en fornyet beregning af støjbidraget efter målinger på de virkelige støjkilder, når disse kommer i drift.