Farvekonturplots er lavet på grundlag af interpolationer mellem de beregnede støjbidrag i hvert knudepunkt i det netværk af immissionspunkter, der er defineret i støjberegningsprogrammet. Typisk kan maskestørrelsen i netværket være 5, 10, 25 eller 100 meter, og derfor kan der være en stor afstand mellem det nærmeste knudepunkt (hvor et nøjagtig støjbidrag er beregnet) og det punkt man ønsker at aflæse støjbidraget for. Dermed er der en vis usikkerhed mht. til den aflæste værdi på farvekonturplottet, dels fordi det er en interpoleret værdi, dels fordi værdien er repræsenteret med en farve, der typisk dækker et interval på 5 dB. Farvekonturplots kan gengives i en rapport af typen ”Miljømåling – ekstern støj”, men det skal angives, at det ikke er en del af dokumentationen. Farvekonturplottene kan give et godt overblik over støjudbredelsen og verificere, at de udvalgte immissionspunkter repræsenterer de værst belastede områder. For facadepunkter gælder, at det er almindelige immissionspunkter, der er spredt rundt på facaden med en eller anden valgt afstand, fx ét for hver etage på hver af husets facader. Da der for disse punkter ikke er tale om tilnærmelser i form af ekstrapolationer kan sådanne facadeplots godt bruges som dokumentation i en M-ES-rapport, hvis vel og mærke støjbidraget for hvert punkt er angivet på farveplottet med én decimal. I praksis kan det være svært at få lavet et plot, hvorpå samtlige støjbidrag kan aflæses, derfor anbefales det at lave et skema med de beregnede værdier, der kan indgå i rapporten. I dette skema kan man tillige for hvert punkt angive ubestemthed og (vejledende) grænseværdi, hvorved man på nogenlunde overskuelig form kan se om der er overskridelser. Husk for øvrigt, at de beregnede støjbidrag ikke må indeholde refleksion fra facaden.