FAQs

FAQs

2009-10rev: En certificeret person har overtaget en sag, hvor der i beregningerne af støjen fra virksomheden indgår kildestyrker, der er målt for mere end 10 år siden. Den certificerede person mener, at kildestyrker, der er målt for mere end 5 år siden, er forældede ud fra en betragtning om, at de certificerede kun har pligt til at gemme data i 5 år.

Der er ingen ”regler” for, hvor hyppigt en støjkilde skal genmåles, men Referencelaboratoriet har udgivet Orientering 52 "Genmåling af støjkilder" i 2018,  hvori der gives råd om hyppigheden af genmålinger under hensyntagen til virksomhedens størrelse, antallet af støjkilder m.m.  …

Read more

2020-02: Er det muligt at rapportere den forventede støjbelastning fra en virksomhed, der er under planlægning som ”Miljømåling – ekstern støj” (M-ES)? Normalt anbefales det, at den samlede ubestemthed skal være mindre end 3 dB, men når der ikke kan måles, fordi virksomheden – eller en udvidelse af denne – endnu ikke er opført, kan det være svært at opnå så lille en ubestemthed. Og dermed kan man ikke rapportere som M-ES

Svar 2020-02 Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt fremover/fortsat at acceptere, at støjberegninger vedrørende planlagte virksomheder rapporteres som M-ES. Derved sikres, at det er kvalificerede personer, der udfører beregningerne, at de korrekte procedurer og vejledninger følges, og at…

Read more

2016-02: Referencelaboratoriet modtager med mellemrum klager over ”Miljømålinger”. Det er som oftest tilsynsmyndigheder eller borgere, der enten er usikre på de benyttede metoder eller på resultaterne i en rapport af typen ”Miljømåling – ekstern støj”. Hvordan klager man over en rapport af typen ”Miljømåling – ekstern støj”?

Referencelaboratoriet har ikke – i udgangspunktet - midler til at granske rapporter, med mindre der er tale om helt principielle forhold eller gentagne klager over et specifikt laboratorium eller en certificeret person. Referencelaboratoriets styringsgruppe skal ”godkende” en granskning foretaget af…

Read more

2016-01: Der er lidt forvirring om hvilken højde for modtagerpunktet, der skal benyttes i forbindelse med måling og beregning af skudstøj. I MST vejledning 2/1995 står i Bilag 3 (Symbolliste) at beregningspunktet normalt er 1,5 m over terræn. På side 7 står der at forudsætningen for nomogrammetoden er, at beregningspunktet er 2 m over terrænet. I hvilken højde skal der beregnes i?

2 m. Dette svarer også til angivelserne i Bilag 1 (afsnit B.1.2) i MST vejledning 1/1995. Højden er 2 m over terræn uanset, om der foretages målinger eller beregninger.

Read more

2015-09 En kommune har en sag om bygningstransmitteret støj fra et diskotek, placeret på 1. sal, til en spiserestaurant placeret i stueetagen. En måling viser at diskotekets støjbidrag i restauranten udgør ca. 50 dB(A) for den almindelige støj og 49 dB(A) i det lavfrekvente frekvensområde (10-160Hz). Diskotekets aktiviteter indeholder støj af impulslignende karakter (håndtering af materiel, trampen i gulvet osv.), og kommunen vurderer umiddelbart, at der er basis for at tildele et impulstillæg på 5 dB. Hvis der skal korrigeres for impulser, gælder impulstillægget så både for den ”almindelige” støj og den lavfrekvente støj? I spørgsmål/svar 2009-17 kan man læse: ”Det er Referencelaboratoriets vurdering, at en restaurant er, eller kan være, støjfølsom og på det grundlag anbefales det at benytte grænseværdierne for kontorer”. Da der i de fleste restauranter forekommer støj fra baggrundsmusik, øvrige gæster og køkken, har kommunens sagsbehandler umiddelbart svært ved at forstå sammenligningen med et kontor. Denne beder derfor om en uddybning af de forudsætninger, som skal være opfyldt, for at en restaurant kan klassificeres som støjfølsom.

Vedr. impulser: På side 26 i MST vejledning 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø” kan man læse, at hvis støjen er impulsagtig, skal de forslåede grænser reduceres med 5 dB, hvilket svarer til et impulstillæg på…

Read more
Back To Top