FAQs

FAQs

2016-02: Referencelaboratoriet modtager med mellemrum klager over ”Miljømålinger”. Det er som oftest tilsynsmyndigheder eller borgere, der enten er usikre på de benyttede metoder eller på resultaterne i en rapport af typen ”Miljømåling – ekstern støj”. Hvordan klager man over en rapport af typen ”Miljømåling – ekstern støj”?

Referencelaboratoriet har ikke – i udgangspunktet - midler til at granske rapporter, med mindre der er tale om helt principielle forhold eller gentagne klager over et specifikt laboratorium eller en certificeret person. Referencelaboratoriets styringsgruppe skal ”godkende” en granskning foretaget af…

Read more

2016-01: Der er lidt forvirring om hvilken højde for modtagerpunktet, der skal benyttes i forbindelse med måling og beregning af skudstøj. I MST vejledning 2/1995 står i Bilag 3 (Symbolliste) at beregningspunktet normalt er 1,5 m over terræn. På side 7 står der at forudsætningen for nomogrammetoden er, at beregningspunktet er 2 m over terrænet. I hvilken højde skal der beregnes i?

2 m. Dette svarer også til angivelserne i Bilag 1 (afsnit B.1.2) i MST vejledning 1/1995. Højden er 2 m over terræn uanset, om der foretages målinger eller beregninger.

Read more

2015-09 En kommune har en sag om bygningstransmitteret støj fra et diskotek, placeret på 1. sal, til en spiserestaurant placeret i stueetagen. En måling viser at diskotekets støjbidrag i restauranten udgør ca. 50 dB(A) for den almindelige støj og 49 dB(A) i det lavfrekvente frekvensområde (10-160Hz). Diskotekets aktiviteter indeholder støj af impulslignende karakter (håndtering af materiel, trampen i gulvet osv.), og kommunen vurderer umiddelbart, at der er basis for at tildele et impulstillæg på 5 dB. Hvis der skal korrigeres for impulser, gælder impulstillægget så både for den ”almindelige” støj og den lavfrekvente støj? I spørgsmål/svar 2009-17 kan man læse: ”Det er Referencelaboratoriets vurdering, at en restaurant er, eller kan være, støjfølsom og på det grundlag anbefales det at benytte grænseværdierne for kontorer”. Da der i de fleste restauranter forekommer støj fra baggrundsmusik, øvrige gæster og køkken, har kommunens sagsbehandler umiddelbart svært ved at forstå sammenligningen med et kontor. Denne beder derfor om en uddybning af de forudsætninger, som skal være opfyldt, for at en restaurant kan klassificeres som støjfølsom.

Vedr. impulser: På side 26 i MST vejledning 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø” kan man læse, at hvis støjen er impulsagtig, skal de forslåede grænser reduceres med 5 dB, hvilket svarer til et impulstillæg på…

Read more

2015-08: I et konkret projekt ligger der mellem 200 m og 300 m tæt og høj skov mellem en motorvej og et område, som ønskes udlagt til boliger. Inddrages dæmpning fra skoven, kan området overholdes støjgrænsen Lden = 58 dB. Uden skoven er støjen overskredet med ca. 6 dB. Spørgsmålet er derfor, om man kan inddrage dæmpningen fra skoven iht. Nord2000 beregningsmodellen, når støjbelastningen dokumenteres som ”Miljømåling – ekstern støj”?

Referencelaboratoriet mener, med udgangspunkt i en tidligere undersøgelse udført af Referencelaboratoriet, at vegetationsdæmpning kan benyttes i forbindelse med Nord2000-beregninger. Undersøgelsen viste, at der er god overensstemmelse mellem Nord2000’s og ISO 9613-3’s resultater, hvis man benytter følgende værdier: Mean tree density:…

Read more

2015-07: Hos en nabo til en vindmøllepark konstateres en tydeligt hørbar tone. Kildestyrkemålingerne godtgør, at denne tone hidrører fra kun én af møllerne. Skal der ved beregningerne af vindmøllernes samlede støjbidrag adderes et tonetillæg på 5 dB kun til denne mølles støjbidrag? Eller skal tonebidraget adderes til summen af støjbidrag fra parkens møller?

Det står ikke direkte i vindmøllebekendtgørelserne, at det er til summen af vindmøllernes støjbidrag, at et eventuelt 5 dB tonetillæg skal adderes. Problemstillingen er analog til en virksomhed: Hvis det i forbindelse med kildestyrkemålinger konstateres, at én eller flere kilder…

Read more

2015-04: En kommune har fået klager over støj fra hundegøen fra en hundeskole, og spørger om det kan komme på tale, at der er tydeligt hørbare impulser hos klager i denne form for støj.

Miljøstyrelsen har givet følgende svar: Der er ikke vejledende støjgrænser for hundekenneler og tilsvarende virksomheder med dyrehold, jævnfør afsnit 2.2.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984: ”Det kan være uhensigtsmæssigt at vurdere støjen fra en virksomhed med dyrehold (specielt…

Read more

2015-03: En kommune spørger, om der kan forventes tydeligt hørbare impulser i støjen fra en nyanlagt kunststofbane. I eksemplerne i MST vejledning 5/1984 (afsnit 9.8.2) er ikke angivet støj fra boldspil.

Hvis der er bander om (kunststof)banen, vil fodboldspil normalt give anledning til tydeligt hørbare impulser, når hårde bolde med stor fart rammer disse. Bolde, der rammer målrammen på en almindelig græsbane, kan også give impulslyde. Og så er der spillerenes…

Read more
Back To Top