Skip to content

Spørgsmål og svar

2013-04: Klager over støjrapporter En kommune er i tvivl om resultaterne i støjrapport af typen ”Miljømåling – ekstern støj”. Hvor kan kommunen få rapporten vurderet? Til hvem kan man klage over rapportens kvalitet?

Alle på listen over godkendte laboratorier kan foretage en vurdering af en støjrapport. Man bør være opmærksom på, om det valgte firma er uvildigt i sagen. Klager over rapportens kvalitet skal rettes til firmaet, der har udarbejdet denne. DANAK- eller…

Read more

2013-03: Ubestemthed ved måling af lavfrekvent støj og infralyd Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9/1997 om ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø” kan man på side 11 læse, at Miljøstyrelsen anbefaler, at ubestemtheden ikke indregnes i vurderingen af, om en grænseværdi er overskredet. Dette gælder indtil genevirkninger ved lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer bedre er belyst. Er dette stadig gældende?

Forholdene siden udgivelsen af Orientering 9/1997 er ikke blevet ”bedre belyst” (citat fra side 11 øverst). Derfor fastholder Miljøstyrelsen, at grænseværdierne som udgangspunkt skal overholdes ”skarpt”, og at ubestemtheden derfor ikke kommer virksomheden til gode. Men kommunens/tilsynsmyndighedens formulering vedrørende overholdelse…

Read more

2013-02: Støj fra snerydder En beboer har klaget til kommunen over en snerydder, der er særligt støjende. Der er tale om en lille traktor med kost, der kører på offentligt område under rydningen. Kan kommunen gribe ind over for denne type støj?

Da rydningen foregår på offentlig vej/fortov giver Miljøbeskyttelsesloven ikke mulighed for at gribe ind. Når snerydderen er særligt støjende kan politiet evt. hjælpe den støjplagede beboer. Fra Referencelaboratoriets Orientering nr. 40 side 12 citeres: Støj, der frembringes på offentlig vej,…

Read more

2013-01: Støj fra beboerhus I en boligforening med rækkehuse og etageboliger er nogle af beboerne generet af støj fra fester i et nyopført fritliggende beboerhus, som tilhører samme boligforening. Der afholdes fester for både boligforeningens egne beboere samt for udefrakommende, der lejer huset. Kan kommunen gribe ind over for denne støj?

Når det er foreningens egne beboere, der fester, kan kommunen ikke gribe ind, men beboerforeningen kan lave regler for brug af huset. Når lokalerne udlejes er beboerhuset at betragte som en virksomhed, og kommunen kan påbyde grænseværdierne for en sådan…

Read more

2012-09: Ubestemthed i planlægningssager Et nyt boligområde ønskes etableret forholdsvis tæt på virksomhed, der støjer (motorsportsbane). Støjberegning viser, at området i et referencepunkt bliver belastet med 48 dB(A), hvor grænsen er 45 dB(A). Ubestemtheden er opgivet til 3-4 dB. Skal man fratrække ubestemtheden i afgørelsen af, om der ’er plads’ til det nye boligområde rent støjmæssigt?

I planlægningssituationer bør beregningsresultater ikke overskride grænseværdien, fordi der så er tale om et ’støjbelastet område’. Det står i planloven, at et støjbelastet område ikke kan udlægges til støjfølsom arealanvendelse (som fx boliger), med mindre der i planen indgår bestemmelser…

Read more

2012-08: LF-støj i egen bygning En kommune har formuleret følgende i en miljøgodkendelse jf. Miljøstyrelsens Orientering 9/1997: Virksomhedens bidrag til det ækvivalente støjniveau for lavfrekvent støj og infralyd målt indendørs, må ikke overskride følgende grænseværdier. (1)Virksomheden ønsker dette rettet til:Virksomhedens bidrag til det ækvivalente støjniveau for lavfrekvent støj og infralyd målt indendørs i andre bygninger, må ikke overskride følgende grænseværdier. (2)Bygningen, hvori virksomheden er beliggende, indeholder også andre virksomheder. Kommunen spørger, om støjgrænserne ikke også gælder for disse?

I den nævnte Orientering nr. 9/1997 er grænseværdierne givet i forhold til anvendelsen af rummene: 1) beboelsesrum, 2) kontorer/undervisningslokaler eller 3) øvrige rum i (andre) virksomheder. Støjen i egen virksomhed er ikke dækket af denne orientering, her gælder arbejdstilsynets regler.…

Read more

2012-06: Kildehøjde ved skudstøjsberegninger I vejledningen om skudstøj står det nævnt, at nomogrammetoden gælder for en kilde i 2 m højde. Kan man anvende andre højder, når man anvender alternative metoder, fx den modificerede nordiske beregningsmetode omtalt i Orientering nr. 41 fra Referencelaboratoriet? Spørgsmålet er relevant, hvis man ønsker at beregne støjen fra liggende eller knælende skydning.

Ja, det kan man godt. Programmet SKUDD og andre af de i Orientering nr. 41 nævnte programmer giver mulighed for at beregne med kildehøjder forskellig fra 2 m.

Read more

2012-04: Støj fra skraldebil Et boligselskab får hentet affald med et mobilt sugeanlæg monteret på en skraldebil. Der er en del støj fra skraldebilen, der holder på offentlig vej under tømningen. Beboerne omkring tømningsstedet er generet af støjen fra tømningen, der varer ca. 45 minutter og foregår én gang om ugen. Desuden er der i boligforeningen et stationært sugeanlæg, der suger affald fra de enkelte affaldsskakte til det centrale opsamlingssted, hvor skraldebilen afhenter affaldet. Giver Miljøbeskyttelsesloven mulighed for at regulere støjen fra skraldebilen og det stationære anlæg?

Da skraldebilen holder på offentlig vej giver Miljøbeskyttelsesloven ikke mulighed for indgriben. Med hensyn til det stationære anlæg ejes det af et boligselskab og ikke af en virksomhed, hvorfor Miljøbeskyttelsesloven heller ikke her giver mulighed for regulering. Kommunen kan dog…

Read more
Back To Top