| Orientering nr. 50 | Referencelaboratoriet | Gældende | 2015 |
Denne orientering informerer om beregninger af togstøj i situationer, hvor reduceret toghastighed ved stationer har betydning. Orienteringen giver en introduktion til:
– Hvordan fremskaffes oplysninger om hastighed og sporbenyttelse mv.?
– Køreplanhastighed til brug for støjberegninger
– Praktisk håndtering af de lavere hastigheder ved stationer
– Minimering af antallet af støjkilder i beregningsprogrammer
Med indførelsen af Nord2000 som beregningsetode for togstøj er der mulighed for at beregne togstøj detaljeret og meget nøjagtigt. Med Nord2000 er der fremkommet reviderede og til dels nye kildedata til støjberegningerne, og der er mulighed for at tage hensyn til en del af de parametre, som vides at have indflydelse på støjen. Imidlertid er der ikke som for vejstøj udarbejdet en egentlig kildemodel for togstøj. En del af arbejdet med støjberegninger er derfor at sikre, at der benyttes korrekte kildedata og relevante hastigheder for de enkelte togtyper, inden beregningerne udføres.
Toghastigheden er væsentlig, idet støjen øges med omtrent 30 gange logaritmen til toghastigheden. Det kan – særligt omkring stationer – være vanskeligt at vide, med hvilken hastighed de enkelte tog kører, og i praksis afhænger det af den enkelte lokoførers køremåde, banens forløb (kurver, stigninger) og andre faktiske forhold såsom togtypens hastighedsbegrænsning, den maksimale strækningshastighed osv.
I Banedanmarks støjprojekt – og nogle af de seneste større anlægsprojekter – er der udviklet metoder og forenklinger, som på en systematisk måde håndterer toghastigheder. Denne orientering samler nogle af disse håndregler og anviser mulige forenklinger, som kan være nyttige, når der regnes på flere togtyper med forskellige standsningsmønstre og hastigheder. Der fokuseres på håndtering af trafikdata i forbindelse med nedbremsning og acceleration ved stationsområder.
Stationer ligger i byerne tæt ved beboelse og andre støjfølsomme områder. En korrekt udført støjberegning er således med til at give et fyldestgørende grundlag ved planlægning og beslut-ning om støjfølsom arealanvendelse eller ved egentlige støjklager. Denne orientering handler primært om strækningsstøjen – altså togstøj, som hidrører fra køreplanlagte person- og godstog i almindelig drift. Terminalstøj, som er støj fra rangering og kørsel til og fra serviceområder, giver også anledning til støj, men denne del er ikke behandlet i orienteringen.
Ud over trafikdata og toghastigheder er der andre forhold med betydning for støjen ved stationer fx kørsel over sporskifter, samlinger eller på broer. Disse forhold behandles heller ikke i denne orientering.
Denne udgave 2 erstatter tidligere udgave fra januar 2015. Der er mindre justeringer primært i afsnit 7 (Tabel 3 og 4).