“Miljømåling” eller “Orienterende støjmåling” – hvad kan de bruges til, og hvad er forskellen?

“Miljømåling” eller “Orienterende støjmåling” – hvad kan de bruges til, og hvad er forskellen?

Der var engang … da orienterende målinger kunne bruges som ”det fældende bevis” til at afgøre sager. Sådan er det ikke mere. Når en støjmåling lægges til grund for en afgørelse, skal det være en ”Miljømåling – ekstern støj”, som er lavet af et af de godkendte laboratorier. De godkendte laboratorier er optaget på Miljøstyrelsens liste, som kan ses på Referencelaboratoriets hjemmeside. Begrebet ”orienterende måling” eksisterer stadig, og begrebet benyttes generelt om alle støjmålinger, som ikke er ”Miljømåling – ekstern støj”. Der er mange sammenhænge, hvor orienterende støjmålinger er fuldt berettigede. De kan bruges i virksomhedernes egenkontrol, til mange overvågningsformål og til at sikre, at man ikke bruger unødigt krudt på at udføre målinger i sager, hvor det enten er åbenlyst, at støjgenerne skal mindskes , eller at der med stor sikkerhed ikke er tale om væsentlige støjgener, som kommunen ellers kunne gribe ind overfor.
Denne orientering vil belyse grundlaget for ovenstående og se nærmere på begreberne ”Miljømåling – ekstern støj” og ”Orienterende måling”. Vi vil se på, hvad der kræves af de to typer målinger, og hvad de kan bruges til.
De samme overvejelser, som er anført for målinger, kan gøres i forbindelse med orienterende beregninger (overslagsberegninger), f.eks. målinger i nærheden af en kilde og brug af afstandsloven til at skønne et støjniveau hos en nabo. Dette er dog ikke behandlet i detaljer i denne orientering. Her er ”måling” brugt bredt i betydningen både af støjberegning og af direkte måling af støjniveauet.