Orientering nr. 49 | Referencelaboratoriet | Supplerende | 2014 |
Vibrationer fra godstog er mere generende end vibrationer fra passagertog.
Vibrationer fra anlægsarbejder er tydeligt mere generende end vibrationer fra jernbaner ved samme vibrationsbelastning.
Vibrationer opleves mere generende om aftenen end om dagen.
Vibrationer opleves mere generende om natten end om aftenen.
En given vibrationsbelastning opleves tydeligt mere generende, hvis støjbelastningen samtidig er høj og en given støjbelastning opleves tydeligt mere generende, hvis vibrationsbelastningen samtidig er høj.
Inden for de seneste år har der særligt i Europa været fokus på genevirkning af vibrationer. I takt med fremkomsten af højhastighedsbaner og forøget opmærksomhed på store anlægsarbejder har behovet for at skabe et bedre grundlag for at forstå og forudsige naboernes reaktioner på vibrationer vist sig særligt påkrævet. I Storbritannien er der netop afsluttet et mangeårigt projekt, hvor blandt andet Salford University har undersøgt folks oplevede gene af vibrationer fra jernbaner og fra anlægsarbejder. EU-projekt ”Rivas” har sideløbende arbejdet med vibrationer fra jernbaner. Et andet EU-projekt CargoVibes handler om reduktion af vibrationer fra godstog for de nærmeste naboer til banerne.
I Japan og i Sverige er der udført tilsvarende undersøgelser af gener fra vibrationer fra jernbaner. Generelt er der i mange år arbejdet ud fra et grundlag etableret i 1970’erne og 1980’erne, hvor etableringen af miljølovgivningen krævede bedre forståelse for vibrationers påvirkning af mennesker og den medfølgende genevirkning. I nyere undersøgelser ses der også på genevirkningen af samtidig støj- og vibrationspåvirkning og på vibrationer fra jernbaner i sammenhæng med trafikintensiteten på banen, altså på hyppigheden af togpassagerne på en given strækning, og på hvad det betyder for genevirkningen.
Formålet med denne orientering er at give et indblik, i hvilken retning resultaterne af de nye undersøgelser peger. Hvad er der sket på området, og kan der gives nogle kvalitative forklaringer? Fokus er lagt på de britiske undersøgelser.
Det er ikke formålet med denne orientering at foreslå nye målemetoder eller nye grænseværdier.