Forslag til revideret objektiv metode til bestemmelse af tydeligheden af toner i støj

Forslag til revideret objektiv metode til bestemmelse af tydeligheden af toner i støj

Støj med indhold af tydeligt hørbare toner opfattes som mere generende end tilsvarende støj uden toner. For at kompensere for denne ekstra gene gives et tillæg til de målte støjniveauer (LAeq-værdier). Selv om udgangspunktet er subjektivt, er det ønskeligt med et objektivt grundlag for administration af tillægget. For at give meningsfulde resultater skal det objektive grund¬lag være i overensstemmelse med gennemsnittet af subjektive vurderinger.
En målemetode, der opfylder dette, blev offentliggjort i 1978, og metoden blev i nogle år brugt som støtte for de subjektive vurderinger, der udgjorde det officielle grundlag for administration af tillægget. På baggrund af de praktiske erfaringer med metoden blev den formuleret som en del af det nugældende vejledningssystem, helt konkret som Afsnit 7 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/ 1984.
Sammenlignende målinger og praktiske analyser afslørede et behov for uddybning af beskrivelsen af metoden i vejledningens Afsnit 7 og et behov for praktiske anvisninger på udførelse af frekvensanalyser. Derfor udsendte Referencelaboratoriet i 1991 Orientering nr. 13 om måling af hørbare toner i støj. Ideelt set skal målemetoden give samme resultater, når forskellige måleinstanser bruger metoden. Det har vist sig problematisk for toner med varierende niveau, specielt i forbindelse med støj fra vindmøller. Ifølge metoden skal man i sådanne tilfælde fastlægge toneniveauet som en middelværdi af mindst fem forekomster af maksimalværdien LpAmax (maksimalværdier af det A-vægtede lydtrykniveau målt med tidsvægtning F). Der er to problemer med dette: For det første er resultatet af en sådan måling ikke det, der i statistikken hedder en central estimator. Det betyder i praksis, at resultatet kan ændre sig i stedet for at stabilisere sig, jo længere måletidsrum (med samme driftstilstand af kilden) man benytter. For det andet har der vist sig forskellige praktiske problemer med tilnærmelsen til tidskonstanten F i forbindelse med FFT-analyse.
Da netop denne problematik er væsentlig i forbindelse med udnyttelse af vindkraft og deklaration af støj fra vindmøller, gennemførte DELTA et projekt for Energistyrelsen med det formål at definere en målemetode for toner i støj fra vindmøller. I forbindelse med projektet blev der udviklet en dynamisk metode, der løbende kunne angive tydeligheden af toner i støjen. Forskellige typer støj blev analyseret efter den dynamiske metode, og støjeksemplerne, herunder vindmøllestøj med varierende toneindhold, blev præsenteret i en lyttetest. Den dynamiske metode gav gode resultater. Dog viste en forenklet version (lang integrationstid i stedet for de 5 maksimalværdier) af den nugældende metode at give tilsvarende gode resultater ved sammenligning med lyttetesten. Uanset at den dynamiske metode i visse sammenhænge kunne være interessant, blev arbejdet koncentreret om en forenklet version af den nugældende metode.
Metoden blev kaldt ”Joint Nordic Method – Version 2” og blev i en form egnet til standardisering præsenteret for arbejdsgruppen ISO TC43/SC1/WG45, som arbejder med revision af ISO 1996 om ekstern støj. Forslaget blev vel modtaget og er sendt til høring i medlemslandene. Metoden er desuden offentliggjort ved Inter-Noise 2000.
Denne orientering fra Referencelaboratoriet gengiver en dansk version af ”Fælles nordisk metode – Version 2”. Den engelske tekst blev udleveret til deltagerne på Referencelaboratoriets emnedag den 4. april 2000, hvor også en del af baggrunden blev gennemgået, men Referencelaboratoriets styringsgruppe har vurderet, at det er væsentligt, at metoden udkommer på dansk i form af denne ”Orientering”.
VIGTIGT: Det skal understreges, at den gældende metode stadig er den, der er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 6/1984. Her er det anført, hvorledes målinger udføres i felten, og hvordan analyserne i laboratoriet skal udføres.
Forslaget til revisionen af den gældende metode indeholder dels præciseringer, som også er relevante for den nugældende metode, og dels ændringsforslag, som ikke må tages i anvendelse, før metoden evt. bliver officielt anerkendt af Miljøstyrelsen som den gældende metode. Ændringer, som ikke må tages i anvendelse endnu, er markeret med grå baggrund!