Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støj og Vibrationer blev oprettet i 1977.

 

Formål

Det grundlæggende formål er at sikre, at de støjmålinger, der udføres af laboratorierne har en sådan kvalitet og et sådant omfang, at de er retvisende og fyldestgørende. Ud fra praktisk erfaring og kendskab til teoretiske modeller er det søgt at skabe en balance, så de nyeste og bedste metoder kan udnyttes, således at støjmålinger kan udføres effektivt og alligevel med tilstrækkelig kvalitet til en pålidelig sagsbehandling. For at målingerne kan gøre gavn i miljøforvaltningen, er der også lagt vægt på, at resultaterne kan formidles på en tillidsskabende og troværdig måde gennem overskuelige rapporter.

 

Starten

I starten bestod opgaven i at uddanne og opgradere de offentlige miljøkontrolenheder, der efter Miljøministeriets laboratorieplan fra 1976 var udpeget til at tage sig af støjmålinger. De fleste af miljøkontrolenhedernes medarbejdere var dyrlæger, som på intensive kurser blev uddannet til at udføre støjmålinger. Sideløbende hermed kalibrerede Referencelaboratoriet det udstyr, som enhederne benyttede, og afholdt sammenlignende støjmålinger. Ud over de offentlige laboratorier var der forskellige private laboratorier, som udførte støjmålinger. Disse var ikke underlagt ”Laboratorieplanen”.

Kvalitetskravene til laboratorierne blev i 1987 første gang beskrevet i en godkendelsesordning formuleret af Referencelaboratoriet. Kravene blev opdateret og uddybet i en redegørelse fra Referencelaboratoriet i 1996, som blev fulgt op af en kvalitetsbekendtgørelse (nr. 637 af 30. juni 1997). Begrebet ”miljømåling” blev ”opfundet” af Referencelaboratoriet, og nu er betegnelsen ”Miljømåling – ekstern støj” et kvalitetsmærke, som betyder, at rapporter med dette mærke kan bruges i miljøforvaltningen. I sommeren 2010 blev miljømåling udvidet med ”Miljømåling – trafikstøj” for at markere, at der også for trafikstøjberegninger til planlægningsbrug er brug for et kvalitetsstempel.

 

Kontrolbesøg

Den direkte kontakt med laboratorierne var i de første år intensiv, idet det blev tilstræbt at besøge alle laboratorier én gang hver andet år. Kontakten har gennem de senere år udviklet sig til hovedsageligt at bestå af telefoniske henvendelser fra laboratorier og myndigheder kombineret med faglige møder om specifikke emner og emnedage arrangeret af Referencelaboratoriet.

 

Måle- og beregningsmetoder

En del af aktiviteterne har gennem årene bestået i at udvikle måle‑ og beregningsmetoder for ekstern støj og vibrationer. Danmark har på flere felter været foregangsland, så det har ofte været nødvendigt at udvikle nye metoder eller vælge metoder, som ikke var standardiserede. Flere af disse metoder er senere blevet internationalt standardiseret eller har dannet grundlag for NORDTEST-metoder og internationale standarder.

Udviklingen af nye målemetoder kører nu mest som separate projekter, men de erfaringer, der opnås ved dette arbejde, udnyttes bl.a., når Miljøstyrelsen og laboratorierne beder Referencelaboratoriet om råd i vanskelige sager. Detaljeret viden om målemetoderne har endvidere gjort det muligt på et tidligt tidspunkt at stille effektive beregningsværktøjer til rådighed for danske laboratorier.

For at fremme måle- og beregningsmetoder, som har bevist deres anvendelighed i Danmark, har Referencelaboratoriet lejlighedsvis deltaget i standardiseringsarbejde.

 

Godkendelsesordningen

Laboratorieplanen fra 1976 havde til mål at højne kvaliteten hos de offentlige laboratorier, men også private laboratorier udførte støjmålinger. I 1987 formulerede Referencelaboratoriet en godkendelsesordning for såvel offentlige som private laboratorier, der udførte støjmålinger. Ordningen fik aldrig et egentligt lovgrundlag, men fungerede alligevel som en kvalitetskontrol af målinger og laboratorier i en periode af næsten 10 år. Behovet var klart for både leverandører og brugere af støjmålinger, og ordningen var formuleret ud fra et nøje kendskab til de praktiske forhold i felten og hos laboratorierne.

Kvalitetskravene blev uddybet i en redegørelse fra Referencelaboratoriet i 1996 (RL20/96), som blev fulgt op af en kvalitetsbekendtgørelse (nr. 637 af 30. juni 1997).

Godkendelsesordningen er nu suppleret med en personcertificeringsordning, som også er udarbejdet af Referencelaboratoriet. Både laboratorier akkrediteret til støjmålinger af DANAK og SWEDAC samt laboratorier, som baserer sig på certificerede personer, er omfattet af godkendelsesordningen.

 

Sammenlignende målinger

Siden starten har Referencelaboratoriet gennemført sammenlignende støjmålinger. Formålet har primært været kvalitetskontrol af laboratorierne, men målingerne har også haft et vist efteruddannelsesmæssigt sigte. Et tilbageblik på de opnåede resultater viser, at kvaliteten af de udførte målinger og analyser er klart forbedret siden de første sammenlignende målinger. Målingerne har været arrangeret på forskellig måde: båndoptagelser af målinger på simulerede virksomheder, målinger i marken på eksisterende virksomheder, rundsendelse af en støjkilde til laboratorier og udsendelse af bånd og lydfiler med forskellige måleopgaver og specialanalyser. Som følge af udviklingen inden for støjområdet indgår rene beregningsopgaver af støjimmission nu med stigende vægt i de sammenlignende målinger.

Også støjlaboratorier fra de øvrige nordiske lande har deltaget i de sammenlignende målinger. Så vidt vides arrangeres der ikke på europæisk plan andre sammenlignende støjmålinger end af Referencelaboratoriet.