Skip to content

Ny Viden


Ny viden frem til 2021 – klik her


Du kan søge i artiklerne her.




I 2006 blev Nord2000 metoden offentliggjort, der omfatter forudsigelse af støjeksponering af boliger tæt ved veje. Dernæst, i 2007, blev den indført som den officielle metode af Miljøstyrelsen til sager, hvor der skulle træffes beslutninger af miljømæssige myndigheder. Siden da er metoden blevet forbedret og der er blevet udviklet software som er blevet fejlrettet grundigt. Forskere har siden da anvendt trafikstøjs­beregninger ved brug af Nord2000-metoden ved forskning i sundhed og gene fra trafikstøj. I 2019 blev der udført en række af længerevarende målinger i felten som et supplement til den validering, der blev lavet i forbindelse med udvikling af metoden. Dette blev til dels udført for at øge offentlig tiltro til beregnede trafikstøjsniveauer. Målingerne blev udført for at undersøge forbindelsen mellem de varierende støjniveauer over tid, og det beregnede gennemsnitlige støjniveau for året Lden. Denne viden kan støtte og nuancere forklaringer af hvordan befolkningen er, eller vil blive, påvirket af støjniveauer fundet ved Lden. Artiklen giver en oversigt over simple funktioner i Nord2000 med vægt på validering af metoden og især udfaldet af de nye længerevarende målinger.

I undersøgelsen blev der udført sammenlignelige støjmålinger og -beregninger for 4 lokationer nær ved Jyllandsmotorvejen E45. Målingerne varede ca. 3 måneder. På hver lokation blev støjen målt i 2 mikrofon­positioner: Én tæt på motorvejen og én ved den nærmeste bolig. Trafikken på motorvejen blev registeret i alle 4 spor på timebasis. Sammen med vejrdata kunne støjen Lden herefter beregnes med Nord2000 og sammenlignes med de tilsvarende målte data på timebasis. Alle måledata/beregningsdata blev sorteret efter de faktiske vindforhold og inddelt i de samme fire vejrklasser, som benyttes i Nord2000 til udregning af Lden. Resultaterne viste, at forskellen mellem de beregnede og de målte støjniveauer (Lden) varierede mellem 0,1 dB og 4 dB i de 4 lokationer langs E45, dvs. at der måltes mindre værdier end der blev beregnet med Nord2000.

Kilde: The Journal of the Acoustical Society of America 153, (Juli 2023), Jørgen Kragh, Erik Thysell, Per Finne, Frank Pedersen, Lene Michelsen, Jakob Fryd. https://doi.org/10.1121/10.0020275

Kategorier Ny viden

Kun abstract læst.

For at undersøge, hvordan støj påvirker børns kognitive processer, er der udført laboratorieforsøg med børns opmærksomhed, korttidshukommelse, beregning- og læsearbejde, mens de blev udsat for støjstimuli af 3 forskellige støjtyper: Vejtrafikstøj, lavfrekvent støj og hvid støj. Støjniveauerne for støjstimuli varierede fra 35 dB(A) til 65 dB(A) for at simulere indendørs akustiske forhold. Varigheden af støjstimuli i hvert eksperiment var den samme som varigheden af den kognitive opgave, som de skulle udføre. I alt 248 børn i alderen 7-12 år deltog i disse fire eksperimenter. I hvert eksperiment blev de bedt om at afslutte forskellige kognitive opgaver under forskellige støjforhold og derefter at evaluere genen fra de forskellige støjstimuli. Det blev konkluderet, at:

1) Uanset støjtypen påvirkede støjniveauet direkte børnenes subjektive gener snarere end deres kognitive præstation. De subjektive gener steg lineært med støjniveauet. De subjektive gener var derfor mere egnet til at bestemme støjniveauets indvirkning på børn.

2) Den kognitiv præstation var ikke afhængig af støjniveau, men mere af støjtypen, især for yngre børn i alderen 7-10 år.

3) Støjtype og ikke-akustiske faktorer, såsom alder og køn, havde signifikante indvirkning på de subjektive gener og den kognitive præstation. For de mere komplicerede kognitive arbejdsopgaver, sås det , at jo større alder, desto større indflydelse havde støjtypen på de subjektive gener. For den kognitive ydeevne sås det, at jo yngre barnet var, desto mere påvirket af støjtypen var det. Dette gjaldt især for lavfrekvent støj, som generelt let forårsagede en dårligere kognitiv ydeevne. Drenge var mere modtagelige for de forskellige støjtyper end piger, og de udviste højere støjgener end piger.

4) udførelsen af komplicerede kognitive opgaver var mere påvirket af støj end simple opgaver.

Applied Acoustics Vol. 198 (sept. 2022), Article 108995, Lan Zhang, Hui Ma. https://doi.org/10.1016/j.apacoust.2022.108995

Kategorier Ny viden

Den europæiske del af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har for nylig offentliggjort reviderede anbefalinger for eksponering af transportstøj, der har til formål at begrænse sundhedsskadelige virkninger. WHO’s nyligt anbefalede “sikre” grænse for eksponering af flystøj er lavere end de grænser, der i øjeblikket er vedtaget af de fleste europæiske lande. WHO definerer “sikker eksponering” som det niveau, der svarer til en generel forekomst på 10 % stærkt generede. De reviderede anbefalinger er baseret på et begrænset udvalg af publikationer udgivet efter år 2000. Omkring halvdelen af de citerede undersøgelser er baseret på ikke-standardiserede spørgeskemaer samt på udvælgelse af respondenter og definitioner af rater for geneprævalens, som overvurderer genen. En genanalyse af et større og mere repræsentativt udvalg af undersøgelser, der bygger på standardprocedurer, viser, at der ikke er sket betydelige ændringer i forekomsten af høje gener fra flystøj, og at den eksisterende evidens ikke understøtter WHO’s reviderede anbefalinger.

Reference: The Journal of the Acoustical Society of America 148-2, p511 (2020); https://doi.org/10.1121/10.0001643.
Vol. 148-2, pp. 511–517, Truls Gjestland, JASA

Kategorier Ny viden

Resumé:

Artiklen omhandler en amerikansk landsdækkende undersøgelse sponsoreret af det amerikanske energiministerium. Faktorer, der påvirker udendørs hørbarhed og støjgener fra vindmøller, blev evalueret. Vindmølle- og baggrundsstøjniveauet på en sommerdag blev estimeret ved 1043 respondenter. Vindmøllens lydniveau var den mest klare parameter for forudsigelse af hørbarhed, men vindmøllens lydniveau havde kun en svag, omend betydelig forudsigelse for støjgener. For hver 1 dB stigning i vindmøllens lydniveau (L1h-max) steg sandsynligheden for at høre en vindmølle på ens ejendom med 31 % [Oddsforhold (OR): 1,31; 95 % CI (konfidensinterval): 1,25-1,38], og sandsynligheden for at flytte til det næste geneniveau steg med 9 % (OR: 1,09; 95 % CI: 1,02-1,16). Mens parametren for hørbarhed var overvældende afhængig af vindmøllens lydniveau, kunne støjgener bedst forklaret ved parametren visuel gene (OR: 11,0; 95 % CI: 4,8-25,4).

De endelige modeller forudsiger korrekt parametrene hørbarhed og gene for henholdsvis 80 % og 62 % af individerne. Resultaterne viser, at blandt personer, der ikke har personlige fordele af vindmølleprojekterne, er borgernes toleranceniveau (Community Tolerance Level, CTL) for vindmøllestøj for USA på linje med det internationale gennemsnit, hvilket yderligere understøtter observationer om, at samfundet er mindre tolerante over for vindmøllestøj end over andre almindelige miljøstøjkilder ved tilsvarende A-vægtede lydniveauer.

Reference: The Journal of the Acoustical Society of America 146, 1124 (2019); https://doi.org/10.1121/1.5121309.
Vol. 146-2, p. 1124, T. Ryan Haac, Kenneth Kaliski, Matthew Landis, Ben Hoen, Joseph Rand, Jeremy Firestone, Debi Elliott, Gundula Hübner and Johannes Pohl

Kategorier Ny viden
Back To Top