Alle spørgsmål og svar

Svar:  Der er samme grænseværdi for områdets udendørs opholdsarealer som ved facader til bygninger:
Grænseværdierne gælder for områder, som beskrevet i vejledningens afsnit 2.2.1: Områder udlagt til liberale erhverv, hvor der ikke er boliger, kan udlægges ved støjniveauer op til 63 dB. Det gælder blandt andet for kontorerhverv, hoteller og tilsvarende. Butikserhverv kan i særlige situationer udlægges ved støjniveauer helt op til 68 dB.”

Det fastslås også i vejledningens afsnit i 2.3 i tekstboksen markeret med gult: Generelt gælder det, at støjgrænserne skal overholdes alle steder i det område, man ser på, herunder både ved facaden af bygningerne og på de udendørs opholdsarealer. Der kan dog i lokalplanen fastlægges delområder, der ikke er støjfølsomme, som fx parkeringsarealer og fortovsarealer.

I forbindelse med måling og beregning af ekstern støj dækker ”Miljømålinger” over ”Miljømåling – ekstern støj” (M-ES) og ”Miljømåling – trafikstøj” (M-TS).

M-ES: Ordningen er formelt oprettet med ”Kvalitetsbekendtgørelsen” i 1997 (siden “Analysekvalitetsbekendtgørelsen”) med det formål at sikre kvalitet i rapporter som ligger til grund for forvaltningsafgørelser i kommuner og andre myndigheder.
Ifølge Analysekvalitetsbekendtgørelsen skal M-ES benyttes ved Støjmålinger, der udføres som grundlag for forvaltningsafgørelser i medfør af lov om miljøbeskyttelse og regler fastsat i medfør af denne lov…. Med M-ES sikres, at resultater af målinger eller beregninger er udført af et godkendt laboratorium med kvalificeret personale og kontrolleret udstyr. Kravene til laboratoriet er beskrevet i Analysekvalitetsbekendtgørelsens Bilag 4. Rapporter af typen M-ES skal på forsiden mærkes med ”Miljømåling – ekstern støj”.

M-TS: Dette er et supplement til M-ES , der blev indført i 2011. Ordningen giver laboratorier mulighed for at foretage beregninger af trafikstøj fra vej og jernbane uden at være omfattet af godkendelsesordningens krav til måleudstyr. I 2011 skrev Miljøstyrelsen i en nyhed bl.a.: Miljøstyrelsen og Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger håber med denne ændring at medvirke til, at der i flere tilfælde benyttes dokumenteret kvalificerede beregninger af trafikstøjen, når der planlægges for støjbelastede arealer. Miljøstyrelsen skal opfordre kommuner og andre, der rekvirerer trafikstøjberegninger, til at benytte sig af det nye kvalitetsstempel ”Miljømåling – trafikstøj”.
M-TS er udarbejdet efter retningslinjerne i ”Supplement til Kvalitetsbekendtgørelsen” RL20/96 . Rapporter af typen M-TS skal på forsiden mærkes med ”Miljømåling – trafikstøj”.

Nej. For nye boliger opført i eksisterende støjbelastede byområder (huludfyldning) er der ikke krav til L_Amax jf. ”Tillæg til vejledning 1/1997: ”Støj og vibrationer fra jernbaner”, juli 2007 afsnit 1.1.2. Heraf fremgår, at når de givne forudsætninger i øvrigt overholdes, ”skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier”.

Den generelle vejledende grænse for maksimalværdien af togstøj (L_Amax) er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 1/1997 “Støj og vibrationer fra jernbaner”. Vejledningens formål er at vejlede myndigheder ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende banestrækninger:

• Der gælder en mindsteafstand for arealanvendelsen på 50 meter fra fjernbanen og 25 meter fra øvrige strækninger – fx lokal- og S-baner. Afstanden måles til nærmeste spormidte.
• Mindsteafstanden kan fraviges, hvis det ved målinger eller beregninger kan eftervises, at L_Amax ikke overstiger 85 dB samtidig med at grænseværdien for vibrationer (L_aw=75 dB) kan overholdes.

Jf. den ældre beregningsvejledning “Beregning af støj fra jernbaner” fra 1985 skal L_Amax bestemmes svarende til en integrationstid Slow for ”det mest støjende tog, der regelmæssigt anvendes på banestrækningen”.
Som udgangspunkt vil grænseværdien for L_Amax altså gælde inden for mindsteafstanden, men der står ikke noget i vejledningen fra 1997 og det tilhørende tillæg fra 2007 om, at der ikke kan fastsættes en grænse for L_Amax længere væk end mindsteafstanden. Det må derfor bero på et skøn af den lokale myndighed.
I planlægningen af nye eller ombyggede banestrækninger vil samme tolkning som udgangspunkt være gældende.

Ændringer i den nordiske støjberegningsmetode General Prediction Method (GPM).
Den nordiske beregningsmetode (General Prediction Method, GPM) er blevet ændret to gange siden den i 1980’erne blev indført i Danmark som beregningsmetode for bl.a. ekstern industristøj. Metoden er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 5/1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”.

Første rettelse blev indført i 2013, og forbedrede beregningerne af virkningen af skærme således, at denne blev kontinuerlig både for den del af støjen, der passerede over skærmen og den del af støjen, der passerede rundt om skærmkanterne. Rettelsen er beskrevet her og længere nede i dette svar. Med rettelsen undgik man diskontinuiteter i form af ulogiske ”spring” i de beregnede lydtrykniveauer, når der blev beregnet støjkonturer (farvede kort over støjens udbredelse).
Anden rettelse blev indført i 2019, og forbedrede beregningerne af virkningen af støjskærme, når der optrådte mere end én skærm mellem støjkilde og modtagerpunkt. Denne rettelse er beskrevet her.

Begge rettelser er implementeret i støjberegningsprogrammet SoundPLAN. Programmet giver mulighed for at beregne med både udgaven før 2019 og udgaven efter 2019 (kaldt GPM 2019). Dermed har man mulighed for at undersøge, om ændringerne i GPM 2019 har en væsentlig indflydelse på tidligere beregnede støjbidrag, hvilket normalt ikke er tilfældet.

Bemærkninger i forbindelse med rettelsen i 2013:

Referencelaboratoriet blev gjort opmærksom på en uhensigtsmæssighed i den nordiske beregningsmetode for industristøj (på engelsk: General Prediction Method, GPM), der betyder, at virkningen af skærme fjernes på en ikke-kontinuert måde, når bredden af skærmen bliver lille i forhold til bølgelængden. Dette gælder ikke for højden af skærmen, hvor der er en kontinuerlig reduktion af skærmens virkning med faldende højde af denne.

Dette medfører, at når GPM benyttes til beregning af støjkonturkurver (på grundlag af mange beregningspunkter i et netværk), vil man kunne se ulogiske spring i støjkurverne.

Producenten af SoundPLAN har gennem mange år benyttet en egenudviklet, modificeret udgave af GPM’s metode for beregning af skærmens breddemæssige dæmpning for at undgå dette problem. Denne metode har ikke været beskrevet eller i øvrigt annonceret og har også givet anledning til ulogiske resultater.
For at råde bod på dette har Referencelaboratoriet modificeret formlen, der beregner den breddemæssige dæmpning, når skærmen bliver smal, så den svarer til beregningen af den højdemæssige dæmpning, hvad angår reduktion af skærmvirkningen.
Referencelaboratoriet har i samarbejde med SoundPLAN Nord foretaget tests af virkningen af denne nye ændring, og disse tests viser, at der generelt kun er mindre afvigelser mellem resultaterne beregnet med den umodificerede GPM, den af SoundPLAN indførte modifikation og den af Referencelaboratoriet foreslåede ændring. I de fleste tilfælde er der ingen forskel, men når lyden snitter en skærmkant, vil der for den enkelte kildes totale bidrag (summen af heloktavbidragene) kunne opstå afvigelser på op til 0,8 dB i forhold til SoundPLAN’s hidtidige modifikation, afhængigt af bl.a. den spektrale energifordeling i kildespektret. Når der er tale om mange støjbidrag i et immissionspunkt svarende til en typisk mellemstor virksomhed, viste testen, at der ikke var forskel på resultaterne.

Da SoundPLAN er dominerende på det danske marked, er situationen altså, at de fleste beregninger foretaget ifølge GPM (industri, motorsport mv.) potentielt har afveget en smule fra resultater opnået med den oprindelige GPM. Referencelaboratoriet har derfor af praktiske grunde i samarbejde med Miljøstyrelsen besluttet at anbefale SoundPLAN at lade den af Referencelaboratoriet udviklede modifikation træde i stedet for SoundPLAN’s egen modifikation. SoundPLAN har meddelt, at Referencelaboratoriets modifikation vil blive indført fra version 7.3, der frigives ultimo november 2013.

I praksis vil beregninger foretaget med ældre versioner af SoundPLAN – eller andre støjberegningsprogrammer – forvaltningsmæssigt stadig være gældende. Beregninger med GPM bør efter frigivelsen af version 7.3 foretages med denne nye version, som efter Miljøstyrelsens vurdering er i bedre overensstemmelse med anvisningerne i Vejledning 5/1993.

Referencelaboratoriets modificerede formel kan findes i dette dokument, således at andre producenter af støjberegningsprogrammer ligeledes kan indføre ændringen.

2021-01 Kan der kun måles støj fra haglvåben hos naboer til skydebaner fra 1. maj til 1. august?

Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2017 og 2018 ”Undersøgelse af støj fra haglvåben” Del 1 og Del 2.

I Del 2 er der i afsnit 6 en række anbefalinger vedr. måling og beregning af støj fra haglvåben. Anbefalingernes punkt 8 om måling af støjen hos naboerne til skydebanen er på grund af et manglende punktum uklart og kan forstås derhen, at der kun kan måles støj i perioden 1. maj til 1. august.

Punkt 8 burde rettelig have været:

8) Hvis støjen hos naboerne ønskes dokumenteret ved målinger, skal der måles under meteorologiske forhold, der er mere restriktive end angivet i [6]. Kravene til meteorologi er gældende også på afstande mindre end 1500 m, og vindhastighedskomposanten i lydudbredelsesretningen skal ligge i området 2-5 m/s. I perioden 1. maj til 1. august og tidsmæssigt fra kl. 09 til kl. 17 (angivet som sommertid) skal det være helt overskyet 8/8, uanset afstanden mellem skydebane og naboen.

Punkt 8 er en skærpelse af de krav, der stilles til målinger hos naboerne, der er angivet Miljøstyrelsens Vejledning 2/1995 ”Beregning og måling af støj fra skydebaner” på side 32. Kravene til målinger i Vejledning 2/1995 og anbefalingerne i punkt 8 kan samles i nedenstående 8 punkter:

1. Nedenstående krav gælder for alle afstande til skydebanen (også ved afstande mindre end 1500 meter).
2. Vindhastighed og -retning måles i 10 meters højde over et repræsentativt, frit beliggende sted mellem skydebane og støjmålepunktet.
3. Vindretningen målt som 10 minutters middelværdier må ikke afvige mere end 45° fra retningen fra standpladsen til støjmålepunktet.
4. Vindhastighedskomposanten målt som 10 minutters middelværdier skal være 2-5 m/s.
5. Hvis der måles i perioden 1. maj til 1. august om dagen kl. 09 til 17 (angivet som sommertid), skal det være helt overskyet.
6. Hvis der måles uden for denne periode, skal det være mindst halvt overskyet.
7. Mål ikke i perioden 1 time før og efter solopgang eller i perioden en time før og efter solnedgang.
8. Mål ikke når der er snedække.

2020-03 Hvor gælder støjgrænsen for en bolig i erhvervsområder og i blandet bolig- og erhvervsområder?

Der er gennem tiden modtaget mange spørgsmål i konkrete sager, om fastsættelse af støjgrænser over for boliger og boliger i forbindelse med erhverv (portnerboliger) i erhvervsområder og blandet bolig og erhvervsområder.

Det kan være problematisk, når der ikke med en lokalplan er sikret et områdes anvendelse, således at der er klare regler for, hvad området må indeholde mht. beboelse, og hvilke miljøklasser af virksomheder der tillades.

Generelt gælder det, at støjgrænsen for blandet bolig og erhverv gælder i hele bolig- og erhvervsområdet. Citat fra Vejl. 5/1984: “Støjgrænserne for et konkret område skal principielt overholdes på ethvert sted i området.”

Det vurderes ikke at være muligt at give et simpelt og enkelt svar på spørgsmålet. I disse tilfælde må det komme an på en konkret og individuel vurdering, hvorledes der skal fastsættes støjgrænser. Miljømyndigheden bør ved fastsættelse af støjgrænsen medtage følgende hovedpunkter i sin vurdering:

• Er der tale om et planlagt (kommuneplan eller lokalplan) erhvervsområde (type 2, 60 dB)?
• Eller er der tale om et planlagt område for blandet bolig og erhverv (type 3)?
• Er den faktisk anvendelse mere følsom end den planlagte, i givet fald hvilken?
• Er der tilladt opførelse af enkeltstående bolig i et erhvervsområde?
• Er der tilladt virksomhed med en højere miljøklasse end fastsat i planlægningen?
• Er der tale om en enkeltstående bolig i et erhvervsområde, har MST tidligere forholdt sig til dette i Vejl. 3/1996, at “ved enkeltliggende boliger i et erhvervsområde (60-dB område) normalt vil fastsætte grænseværdier svarende til blandet bolig- og erhvervsområde (type 3).
• Er der i stedet tale om en portnerbolig i forbindelse med erhverv, har MST tidligere forholdt sig til dette i Vejl. 5/1984: For områdetype 2: “omfatter områder der er udlagt til eller skal udlægges til og anvendes af almindelige erhvervs- og industrivirksomheder. Tilladelse til at indrette en bolig i forbindelse med en virksomhed i områdetype 2 bør kun gives, såfremt det kan dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver, at der skal være en person i virksomhedens umiddelbare nærhed.”Vejl. 5/1984: “Tilladelse til indretning af en bolig i forbindelse med en virksomhed begrunder ikke, at der – på grund af denne boligs eksistens – skal stilles strengere krav til den af virksomheden frembragte støj end de for området normalt gældende”; “Det vil derimod være rimeligt, at virksomheden sørger for, at boligen får en væsentlig bedre lydisolation mod udefra kommende støj end den lydisolation, der findes ved almindeligt boligbyggeri.” Dvs. der gælder støjgrænserne 60/60/60 for hele området.

• Såfremt der er tale om, at der ligger en bolig i forbindelse med erhverv i et erhvervsområde, vil der generelt være tale om en portnerbolig.
• Der ses af og til boliger i områder med blandet bolig og erhverv (områdetype 3) med store tilhørende matrikler. Når der er tale om store tilhørende matrikler, kan det ud fra en konkret vurdering overvejes at fastsætte støjgrænser, som falder omkring opholdsarealer. Dette er i tråd med, hvordan der fastsættes støjgrænser for boliger beliggende i det åbne land.Det fremgår af Orientering nr. 43 side 3, at “vurderes støjen ved boligen, hvilket i praksis betyder på udendørs opholdsarealer i op til 15 meters afstand fra boliger.”Dette er tidligere besvaret i spørgsmål 2011-19.En tidligere portnerbolig ses af og til at overgå til at være en fritliggende bolig, såfremt det ikke er specificeret i en lokalplan, at dette ikke er tilladt.Som det fremgår af Vejl. 3/2003, kapitel 5:
  “Miljøstyrelsen har modtaget mange forespørgsler om boliger i erhvervsområder (benævnt for eksempel portnerboliger, bolig for virksomhedens indehaver eller ”boliger der er nødvendige for virksomhedens drift”). Det er Miljøstyrelsens erfaring, at mange af disse boliger – uanset de oprindelige formål – efter nogen tid overgår til en anvendelse, som er fremmed for erhvervsområdet, og at der herefter opstår klager både over støj og over andre miljøforhold. Herved kommer de pågældende boliger til at udgøre en væsentligt begrænsende faktor for virksomhederne i det pågældende erhvervsområde. Især betegnelsen portnerboliger har gennem tiden skabt mange problemer. Det er samtidig styrelsens opfattelse, at der i dag kun i helt specielle tilfælde er produktionsmæssige begrundelser for at opretholde eller oprette en vægter- eller portnerbolig. Med dagens teknik er der næppe tekniske årsager til, at der skal være en bolig umiddelbart knyttet til en virksomhed. Derfor finder Miljøstyrelsen, at det i videst muligt omfang ved planlægningen skal undgås, at der etableres eller opstår boliger i miljøbelastede erhvervsområder, og at eksisterende boliger i sådanne områder så vidt muligt bliver ændret til erhvervsformål.”

De ovenfor listede hensyn bør som minimum indgå i en samlet vurdering for fastsættelse af støjgrænsen.

Der kan desuden henvises til følgende materiale:

Referencer:

• Støjvejledningen nr. 5, 1984
• Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder nr. 3, 1996.
• Ekstern støj i byomdannelsesområder, nr. 3, 2003, kapitel 5.
• Valg af måle- og beregningspositioner, Orientering nr. 43, 2010.

Svar 2020-02

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt fremover/fortsat at acceptere, at støjberegninger vedrørende planlagte virksomheder rapporteres som M-ES. Derved sikres, at det er kvalificerede personer, der udfører beregningerne, at de korrekte procedurer og vejledninger følges, og at opgaven udføres i henhold til et godkendt kvalitetssikringssystem. Dette sikrer i sig selv, at ubestemtheden mindskes.

Derudover anbefales:

• At der i rapporten redegøres for, hvordan ubestemtheden er forsøgt mindsket. Dette kunne fx være ved at måle på et tilsvarende anlæg eller benytte tidligere målinger på lignende anlæg. Her er egne eller andres M-ES-målinger at foretrække, men ikke et krav.
• At det i rapporten beskrives, hvordan ubestemtheden er vurderet, herunder hvilke faktorer der øger eller mindsker ubestemtheden. Det vil fx mindske ubestemtheden, hvis der benyttes målinger fra et lignende anlæg, og leverandøren af det målte og kommende anlæg er den samme.

Endelig, og uden for hvad ”Miljømåling – ekstern støj” omfatter, anbefales det, at tilsynsmyndigheden følger projektets udvikling nøje og evt. forlanger støjmålinger på delkomponenter og redegørelse for de støjmæssige konsekvenser, efterhånden som de installeres.

Derved mindskes risikoen for, at det samlede anlæg ender med at give støjbelastninger, der overskrider grænseværdierne.

Note:

Det er normal praksis, at tilsynsmyndigheden forlanger grænseværdien overholdt ”skarpt” i forbindelse med planlægningssager, og altså ikke lader ubestemtheden komme virksomheden til gode. På det grundlag kan man argumentere for, at ubestemtheden er mindre vigtig i planlægningssager. Man skal dog være opmærksom på, at hvis den samlede kildestyrke er meget underestimeret (eller beregningsmodellen indeholder støjreducerende elementer som fx volde, støjskærme og porøst terræn, der ikke findes eller kommer til at findes i den virkelige verden) bliver de beregnede støjbelastninger ligeledes meget underestimerede. Dermed kan tilsynsmyndigheden komme til at træffe afgørelser på et forkert grundlag. Derfor er det også i planlægningssager vigtigt, at ubestemtheden søges minimeret mest muligt.

Svar 2020-01

Overordnet skal der måles i 3 eller flere punkter fordelt så man undgår at måle for høje eller for lave støjbidrag på grund af eventuelle stående bølger. Hvis der er tale om en klagesag, bør klager udpege det rum og de punkter, hvor støjen opleves kraftigst/mest generende og målingerne skal foretages i ét eller flere af disse punkter. Det er det midlede støjbidrag, der skal rapporteres. Referencelaboratoriets Orientering 43 fra 2010 giver et overblik over antallet af målepunkter og placeringen af disse både når der måles ”almindelig støj” og når der måles lavfrekvent støj eller infralyd. Der refereres til de vejledninger, orienteringer og tillæg, der er gældende.

Kommunen oplyser, at man er i planlægningsfasen og er ved at miljøvurdere området, hvor dagligvarebutikken skal ligge. Miljøvurderingen foretages i forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan.

Dagligvarebutikken og de to øvrige butikker skal ligge i samme bygning. Der er adgang til den fælles parkeringsplads fra én indkørsel fra offentlig vej. Der er ikke mulighed for en alternativ indkørsel til apotek og pizzeria, og kunderne til disse deler derfor indkørsel og p-plads med dagligvarebutikken. Den langt overvejende del af trafikken til og fra p-pladsen vil blive til dagligvarebutikken. I denne trafik vil også indgå leveringer til dagligvarebutikkens varegård, der kun kan nås via p-pladsen.

Fra dagligvarebutikken har man modtaget en beregning af støjen fra butikken, der medtager støj fra faste anlæg (kølekompressor og afkast) samt levering af varer og afhentning af affald i varegården. Ingen trafik på p-pladsen er medregnet, heller ikke kørslen til og fra varegården med lastbiler.

Spørgsmål 1. Er det korrekt, at støjen fra p-pladsen, der vedrører dagligvarebutikken (herunder lastbilkørsel til og fra varegården), i forbindelse med miljøvurderingen ikke skal indgå i det samlede støjbidrag fra dagligvarebutikken?

Svar til spørgsmål 1:

Nej, det er ikke korrekt. Støj fra parkeringspladsen skal også indgå. Det fremgår af miljøvurderingslovens § 10, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 om Miljøvurdering af planer, programmer og af konkrete projekter (VVM)), at myndigheden skal inddrage de relevante kriterier i bilag 3. Af bilag 3, pkt. 2 fremgår, at der navnlig skal tages hensyn til: – indvirkningens kumulative karakter. Ligesom det konkrete projekt senere skal miljøvurderes i henhold til bilag 6, hvor det af punkt 1 b) fremgår, at projekters karakteristika især skal anskues i forhold til ”kumulation med eksisterende og/eller godkendte projekter”. Det betyder, at støj fra p-pladsen også skal indgå i vurderingen.

Spørgsmål 2. Hvis der skulle opstå støjklager vedrørende trafikken på p-pladsen når butikkerne er taget i brug, vil det så være muligt at påbyde dæmpninger af denne efter §42 i Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)?

Svar til spørgsmål 2:

Det afhænger af om parkeringspladsen er offentlig eller privat, og om virksomheden har råderet over parkeringspladsen. Støj fra varelevering til virksomheder kan kun reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 42, hvis støjen udsendes fra et område, som virksomheden har ejers fulde råderet over. Hvis støjen udsendes fra aktiviteter på offentlig vej eller offentlige arealer – herunder offentlige parkeringspladser, er der ikke hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at gribe ind med påbud til virksomheden. Her henvises til politiet eller vejmyndigheden. Støj, der er medregnet i forbindelse med planlægningsprocessen jf. planloven og foregående spørgsmål vedr. regler for miljøvurdering af planer og programmer, skal altså ikke nødvendigvis medregnes i en konkret klagesag jf. § 42 i miljøbeskyttelsesloven, da miljøbeskyttelsesloven kun kan regulere støj, der kommer fra virksomhedens område.

Miljøstyrelsen og Referencelaboratoriet har i foråret 2022 udarbejdet en klagevejledning, der erstatter det tidligere svar 2016-02. Miljøministeriet og DANAK har bidraget med enkelte rettelser og tilføjelser.

2 m. Dette svarer også til angivelserne i Bilag 1 (afsnit B.1.2) i MST vejledning 1/1995. Højden er 2 m over terræn uanset, om der foretages målinger eller beregninger.

I Miljøstyrelsens vejledninger 5/1984 (afsnit 7.2) og 5/1993 (afsnit 2.1) omtales, at målinger og beregninger skal gælde “de i praksis forekommende mest støjende driftsforhold” og “med størst mulig støjudsendelse under normale driftsforhold”. Referencelaboratoriet er af den mening, at støj fra alarmer i forbindelse med de nævnte aktiviteter udsendes under normale driftsforhold og derfor skal medtages i virksomhedens samlede støjbidrag. Alarmer i forbindelse med nødsituationer (fx brand) og støj i ekstraordinære driftssituationer (fx nødafblæsning af damp på et kraftværk) er sjældent forekommende og skal ikke medtages.

Vedr. impulser: På side 26 i MST vejledning 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø” kan man læse, at hvis støjen er impulsagtig, skal de forslåede grænser reduceres med 5 dB, hvilket svarer til et impulstillæg på 5 dB. Der skelnes ikke mellem lavfrekvente impulser og ”almindelige” impulser, hvorfor Referencelaboratoriet mener, at der både skal gives impulstillæg på 5 dB for LF-støjen og den almindelige støj.

Vedr. grænseværdier for restauranter: Svar 2009-17 er formuleret som ”Det er Referencelaboratoriets vurdering, at en restaurant er, eller kan være, støjfølsom…”. Hvis tilsynsmyndigheden ikke mener, at restauranten er støjfølsom, kan kommunen anvende grænseværdierne for virksomheder i stedet (side 23 i vejledning 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”). Men vær opmærksom på, at det jo ikke nødvendigvis er alle steder i restauranten, at man kan høre køkkenet, at der kan høres baggrundsmusik samt at der i nogle typer restauranter er/var god skik at tale sagte sammen.

Referencelaboratoriet mener, med udgangspunkt i en tidligere undersøgelse udført af Referencelaboratoriet, at vegetationsdæmpning kan benyttes i forbindelse med Nord2000-beregninger. Undersøgelsen viste, at der er god overensstemmelse mellem Nord2000’s og ISO 9613-3’s resultater, hvis man benytter følgende værdier:

Mean tree density: 0,20 [1/m²]

Mean steam radius: 0,075 [m]

Factor kp: 1,25

Mean absorption coefficient: 0,100

Det står ikke direkte i vindmøllebekendtgørelserne, at det er til summen af vindmøllernes støjbidrag, at et eventuelt 5 dB tonetillæg skal adderes.

Problemstillingen er analog til en virksomhed: Hvis det i forbindelse med kildestyrkemålinger konstateres, at én eller flere kilder udsender tydeligt hørbare toner, skal man hos naboerne undersøge, om der er tydeligt hørbare toner. Er det tilfældet (og tonen/tonerne hidrører fra virksomheden), skal der lægges 5 dB til summen af kildernes støjbidrag, og altså ikke kun til bidraget fra den eller de kilder, der udsender tydeligt hørbare toner.

På det grundlag vurderer Referencelaboratoriet, at det er til det samlede støjbidrag fra vindmøllerne i parken, at der skal adderes 5 dB.

Lydtrykniveau/støjniveau/støjbidrag kan direkte måles med en lydtrykmåler med passende tids- og midlingsindstilling samt frekvensvægtning. I forbindelse med ekstern støj benyttes ofte betegnelsen L_Aeq hvor ”A” angiver, at der er A-vægtet og ”eq” (equal) angiver, at der er midlet. L står for ”level” og angiver, at der er tale om et lydtrykniveau (og ikke direkte et lydtryk i bar, pascal eller lign.) beregnet grundlag af en logaritmeformel.

Når der er tale om støjbelastning L_r (på engelsk noise rating) er der adderet et tillæg for den ekstra gene, som karakteren af støjen eller tidspunktet giver anledning til. Hvis kilden ikke er i konstant drift kan L_r også indeholde en tidskorrektion. Hvis der er tydelig hørbare toner og/eller impulser i støjen fra en virksomhed, udløses et tillæg på 5 dB i de immissionspunkter, hvor dette er gældende. Tillægget udløses, fordi støj med indhold af tydeligt hørbare toner eller impulser er mere generende end støj uden dette indhold. Der kan læses mere om genetillæg i MST vejledning 6/1984.

For trafik- og togstøj benyttes indikatoren L_den (day, evening, night level), hvor der til det beregnede støjniveau adderes 5 dB i aftenperioden og 10 dB i natperioden. Disse tillæg gives, fordi støjen (alt andet lige) er mere generende i aftenperioden (hvor man ønsker at slappe af) og i natperioden (hvor man ønsker at sove). L_den er nærmere beskrevet i MST vejledning 4/2006.

Se også svar 2013-06.

Ifølge MST orientering 9/1997 er referenceperioden 10 minutter. På side 24 kan man læse, at ”hvis der er tale om intermitterende støj, som er målt i et tidsrum på mindre end 10 minutter, korrigeres til en referenceperiode på 10 minutter”. Referencelaboratoriet tolker dette som, at der, hvis kilden er i drift i mindre end 10 minutter, skal varighedskorrigeres til 10 minutter.

Miljøstyrelsen har givet følgende svar:

Der er ikke vejledende støjgrænser for hundekenneler og tilsvarende virksomheder med dyrehold, jævnfør afsnit 2.2.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984: ”Det kan være uhensigtsmæssigt at vurdere støjen fra en virksomhed med dyrehold (specielt for hundekenneler, rævefarme m.v.) alene ud fra støjbelastningen udtrykt ved det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A). Dette skyldes dels støjens særlige karakter, dels at støjen i visse tilfælde optræder i relativt korte perioder inden for hvert døgn. Det vil i mange tilfælde være mere hensigtsmæssigt at benytte maksimalværdierne af støjniveauet frembragt af et enkelt dyrs gøen og bjæffen. Der findes ikke i øjeblikket et tilstrækkeligt stort erfaringsmateriale til, at der kan stilles et konkret forslag til vejledende grænseværdier.”

Med udgangspunkt i ovnstående mener Miljøstyrelsen ikke, at der er grundlag for at give et tillæg for impulser.

Hvis der er bander om (kunststof)banen, vil fodboldspil normalt give anledning til tydeligt hørbare impulser, når hårde bolde med stor fart rammer disse. Bolde, der rammer målrammen på en almindelig græsbane, kan også give impulslyde. Og så er der spillerenes spark til bolden, der muligvis kan være så hårde, at det kan give tydelige impulser hos naboerne.
Vejledning 5/1985 angiver 5 eksempler på impulsholdige støjkilder, men der er mange flere end de nævnte.
Om impulslydene også er tydeligt hørbare hos naboerne, afhænger bl.a. afstanden, skærmningsforhold og baggrundsstøjen.

Ja, det er den faktiske anvendelse, der er afgørende for fastsættelsen af grænseværdierne. Men grænseværdierne i MST vejledning 5/1984 er vejledende, og kommunen kan fastsætte andre grænseværdier.

Støjen er sammenlignelig med bankning af måtter, åbne porte til støjende bilvaskemaskiner, støvsugning mv., som kommer ind under miljøloven. Hvis musikken kommer fra kundernes biler, så er det virksomhedsstøj. Hvis det ikke er kunder, kan tankstationen bede de støjende bilejere om at forlade tankstationen. Så uanset om det er kunder eller ej, er det tankstationen ansvar at naboerne ikke generes unødigt

Der henvises til den seneste vindmøllebekendtgørelse, som i foråret 2019 er Bekendtgørelse 135 af 7. februar 2019. I §15 findes svaret.

Alle på listen over godkendte laboratorier kan foretage en vurdering af en støjrapport. Man bør være opmærksom på, om det valgte firma er uvildigt i sagen. Klager over rapportens kvalitet skal rettes til firmaet, der har udarbejdet denne. DANAK- eller SWEDAK-akkrediterede firmaer vil registrere klagen og vil have procedurer for, hvordan klager behandles. Desuden vil DANAK/SWEDAK i forbindelse med de regelmæssige tilsyn blive forelagt listen over eventuelle klager. For de certificerede gælder en tilsvarende metodik, hvor Certificeringsordningen hvert år registrerer de enkelte certificeredes lister over eventuelle klager.

Forholdene siden udgivelsen af Orientering 9/1997 er ikke blevet ”bedre belyst” (citat fra side 11 øverst). Derfor fastholder Miljøstyrelsen, at grænseværdierne som udgangspunkt skal overholdes ”skarpt”, og at ubestemtheden derfor ikke kommer virksomheden til gode. Men kommunens/tilsynsmyndighedens formulering vedrørende overholdelse af grænseværdierne kan være formuleret på en måde, så de almindelige principper for overholdelse af grænseværdier gælder (ubestemtheden kommer virksomheden til gode). Hvis kommunen derimod udformer vilkårene som i eksempel 2.4 side 13 nederst (”Måleresultaterne må ikke være højere end de fastsatte grænser”) eller på lignende måde, så vil kommunen have mulighed for at skride ind, hvis der er den mindste overskridelse.

Da rydningen foregår på offentlig vej/fortov giver Miljøbeskyttelsesloven ikke mulighed for at gribe ind. Når snerydderen er særligt støjende kan politiet evt. hjælpe den støjplagede beboer. Fra Referencelaboratoriets Orientering nr. 40 side 12 citeres: Støj, der frembringes på offentlig vej, for eksempel ved at der benyttes særligt støjende køretøjer hører også under politiets arbejde. Der er fastsat bestemmelser om indretningen af køretøjer, hvor der blandt andet er grænser for støjudsendelsen, og hvis et køretøj er usædvanligt støjende, må det antages, at det er modificeret på en ulovlig måde.

Når det er foreningens egne beboere, der fester, kan kommunen ikke gribe ind, men beboerforeningen kan lave regler for brug af huset. Når lokalerne udlejes er beboerhuset at betragte som en virksomhed, og kommunen kan påbyde grænseværdierne for en sådan overholdt.

I planlægningssituationer bør beregningsresultater ikke overskride grænseværdien, fordi der så er tale om et ’støjbelastet område’. Det står i planloven, at et støjbelastet område ikke kan udlægges til støjfølsom arealanvendelse (som fx boliger), med mindre der i planen indgår bestemmelser om afskærmning eller tilsvarende, som kan sikre mod støjulemper. Ubestemtheden indgår således ikke i vurderingen af, om en grænse er overskredet.

I den nævnte Orientering nr. 9/1997 er grænseværdierne givet i forhold til anvendelsen af rummene: 1) beboelsesrum, 2) kontorer/undervisningslokaler eller 3) øvrige rum i (andre) virksomheder. Støjen i egen virksomhed er ikke dækket af denne orientering, her gælder arbejdstilsynets regler. Orienteringens anbefalede grænser gælder således også andre virksomheder i samme ejendom, men som sagt opdelt efter rummenes anvendelse.

Den meteorologiske ramme i Vejledning 6/1984 er ikke formelt udskiftet med den udvidede ramme fra Rapport 148. Men den udvidede ramme kan benyttes i praksis, idet det anføres, at ”nye undersøgelser af lydudbredelse (Rapport 148) har påvist, at der ikke opnås anderledes måleresultater ved måling inden for den udvidede meteorologiske ramme end inden for rammen i Vejledning 6/1984” (eller en tilsvarende formulering). Rapportens resultater er implementeret i programmet Meteo.

Ja, det kan man godt. Programmet SKUDD og andre af de i Orientering nr. 41 nævnte programmer giver mulighed for at beregne med kildehøjder forskellig fra 2 m.

Ja, det er beskrevet i Orientering fra Referencelaboratoriet nr. 15/1991.

Da skraldebilen holder på offentlig vej giver Miljøbeskyttelsesloven ikke mulighed for indgriben. Med hensyn til det stationære anlæg ejes det af et boligselskab og ikke af en virksomhed, hvorfor Miljøbeskyttelsesloven heller ikke her giver mulighed for regulering. Kommunen kan dog i henhold til §18 i Miljøaktivitetsbekendtgørelsen udarbejde et tomgangsregulativ, hvor motoren påbydes standset efter fx 1 minut. Men ofte vil der i et tomgangsregulativ være en undtagelse for biler, der skal bruge motorkraft til komprimering af affald, opretholdelse af trykluft m.m., hvorfor et sådant regulativ næppe heller kan benyttes i forbindelse med den aktuelle sag. Hertil kommer, at kommunen i sit udbud af renovationsarbejdet kan stille krav om, at der benyttes støjsvage køretøjer, og at afhentning af renovation sker inden for nærmere fastsatte tidsrum.

Man skal benytte den i bekendtgørelsen nævnte udgave af standarden, også selvom den er erstattet af en nyere udgave.

Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/2012: ”Støj fra vindmøller”, at erhvervsområder o.l. som hovedregel ikke er støjfølsom arealanvendelse. Hvis der er delområder indenfor et erhvervsområde, hvor lokalplanen åbner mulighed for boliger, eller som faktisk anvendes til boliger, bør disse delområder dog betragtes som støjfølsom anvendelse. Virksomheder er ikke støjfølsomme.

I Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 afsnit 7.2 ”Målebetingelser” og vejledning 5/1993 afsnit 2 ”Udformning af vilkår” omtales henholdsvis ”de i praksis forekommende mest støjende driftsforhold” og ”fuld, normal drift”. Hovedreglen er, at støj, der forekommer jævnligt som en del af den normale drift, skal medregnes. Det kunne fx være alarmsignalet fra bakkende lastbiler hos en vognmand eller en dagligvareforretning. Støj i forbindelse med nødsituationer skal normalt ikke medregnes, fx brandalarmer. Men hvis der er ventiler, der afblæser som en del af driften, fx i forbindelse med opvarmning af kedler, bør de medtages. Man bør derfor foretage en beregning af støjbidraget under normal drift og supplere denne med støjbidraget fra den ekstraordinære støj (midlet over den aktuelle referenceperiode). Så kan tilsynsmyndigheden afgøre, hvilke grænser der skal gælde i denne situation. Der vil ofte gælde en særskilt grænseværdi for L_pAmax om natten.

Benyt +6 dB-metoden, som er beskrevet i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1984 afsnit 5.5. I stedet for en plade på tagfladen, der næppe lader sig praktisere, kan selve vinduet benyttes som refleksionsflade. Det er bedst, hvis vinduet overholder vejledningens mindstemål på 50cm x70cm. Vær opmærksom på, at mikrofonen ikke opfanger eventuel strukturlyd, der forplantes til vinduesfladen, benyt om muligt medhør ved målingerne.

a): Som udgangspunkt skal grænseværdien overholdes overalt på grunden. Det er op til kommunen at vurdere, om der kan tillades overskridelser på visse dele af grunden. b): Svaret er som ovenfor, men det virker rimligt at i den konkrete sag at undlade immissionspunkter på tilkørselsvejen.

Jo, hvis ikke forudsætningen om, at forbikørselsstrækningen er meget længere end måleafstanden er overholdt, er den korrekte formel for beregning af kildestyrke målt ved forbikørsel: L_W = L_eq,t + 10log(t) + 10log(4va) – ΔL_g – 10log(v/180°) hvor v er den vinkel, som målemikrofonen ser forbikørselsstrækningen under. Forbikørselsstrækningen er den strækning, som køretøjet tilbagelægger i tidsrummet t. Sidste led korrigerer for, at forbikørselsstrækningen ikke er uendelig lang.
Ovenstående formel er korrigeret i maj 2023, fortegnet foran sidste led var forkert.

Der er ikke grænseværdier for støjen fra vindmøller uden for intervallerne 5,5 – 6,5 m/s og 7,5 – 8,5 m/s.

Hvis faktiske anvendelse er mere støjfølsom end den planlagte, bliver den afgørende, dvs. i dette tilfælde er det grænseværdierne for åben, lav boligbebyggelse. Dette er beskrevet afsnit 2.2.3 i Miljøstyrelsens vejledning 5/1984.

De vejledende grænseværdier er udformet under hensyn til de gener og ulemper, som mennesker oplever, og der er ikke taget særlige hensyn til husdyrhold.

For togstøj refererer maksimalværdien til indstilling Slow, og Nord2000’s beregning svarer ligeledes til ”Slow”.

Den angivne ubestemthed på 2 dB vindmøllebekendtgørelsen gælder for det beregnede støjniveau, og inkluderer derfor ubestemtheden på måling af vindmøllens kildestyrke. Ved måling af vindmøllers kildestyrke kan anvisningerne i standarden IEC 61400 del 11 benyttes til at fastlægge måleusikkerheden på kildestyrkemålingen.

Miljøloven kan ikke regulere dette. Det er hotellets eget problem. Var der tale om støj fra en naborestaurant, skulle de almindelige vejledende grænseværdier lægges til grund.

Det skal der ikke, vindmøllebekendtgørelsen fastsætter den beregningsmetode, der skal bruges.

Ja, og 6 dB-metoden er velegnet til dette (se side 53 i Vejledning nr. 6/1984 ”Måling af ekstern støj fra virksomheder”). Generelt skal målinger på facaden sikre, at det ikke er unødige støjgener når vinduerne åbnes eller hvis man opholder sig på en altan.

Nej, støj fra sjældent forekommende alarmer fx i forbindelse med brand, indbrud eller tilsvarende usædvanlige driftsforhold betragtes normalt ikke som omfattet af en virksomheds støjgrænser. Derimod indgår støjen fra alarmer, der er ofte forekommende og en del af den almindelige drift (fx alarmer fra bakkende maskineri og lastbiler) på lige fod med virksomhedens øvrige støjbidrag.

Støj, der skyldes vindens rusken i materialer eller susen i bygningskonstruktioner, master og konstruktioner er ikke reguleret af Miljøloven.

Gives der tonetillæg i forbindelse med lavfrekvent støj?
Kan der gives tone- eller impulstillæg på 5 dB når der måles efter orientering nr. 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”?
Hvis tonerne ligger i frekvensområdet 10-160 Hz (lavfrekvent støj L_pA,LF) eller under 20 Hz (infralyd L_pG) skal der ikke korrigeres for indhold af tydeligt hørbare toner jf. bemærkningerne på side 24 i orienteringen. Der skal i øvrigt heller ikke korrigeres for rummets efterklangstid. Hvis støjen er impulsagtig, benyttes der grænseværdier som er skærpet med 5 dB; jf. orienteringen side 26.

Støjgrænserne for skydebaner afhænger af de tidsrum pr. dag og pr. uge, hvor der skydes, men ikke af hvor mange skud, der afgives indenfor skydetiden. Det kan lægges til grund, at den oplevede gene afhænger mere af, hvor lange tidsrum man kan forvente at høre skud, end af hvor mange skud man hører.

Hvis der er et opholdsareal på klagers grund mellem skærm og virksomhed skal der beregnes til det værst belastede punkt på dette opholdsareal. Eventuelle refleksioner fra skærmen medregnes ikke. Hvis der ikke er mulighed for ophold mellem skærm og skel (fx hvis skærmen står i skel eller tæt på skel) skal der regnes til det værst belastede punkt bag skærmen, og virkningen af skærmen skal medregnes. Man kan sige, at virksomheden her og nu får glæde af skærmen, som klager har bekostet, men hvis klager river skærmen ned foreligger der en ny situation, som kommunen så evt. kan beordre undersøgt. Dermed kan den manglende skærm blive virksomhedens problem. Der er en analogi til terrænforhold. Hvis klager skifter sin græsplæne ud med asfalt eller fliser, er det virksomheden, der ”hænger på” den øgede støjbelastning pga. refleksion fra terrænnet.

På side 43 i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1984, kan man i afsnit 4.5.4 læse, at der bør måles mindst 5 gange L_pAmax i immissionspunktet, og resultatet angives som den aritmetiske middelværdi. Grunden til denne grundighed i forhold til mere stationær støj er, at L_pAMax-målingen er en meget kortvarig stikprøve af virksomhedens støjbidrag, derfor skal der flere stikprøver til før usikkerheden på resultatet bliver bragt passende ned. Hvis der er flere driftstilstande, skal målingerne som beskrevet ovenfor i princippet gentages for hver af disse. Og så skal disse målinger i øvrigt ske i hvert immissionspunkt. Orientering fra Referencelaboratoriet nr. 15 fra 1991 beskriver hvordan L_pAmax kan beregnes, og hvordan man kan måle en maksimal-kildestyrke.

Kommunen kan godt gribe ind over for støj fra brandstationen med § 42 i Miljøbeskyttelsesloven. Det er klart, at bilerne skal ud også om natten. Men det kan undersøges, om der kan sættes støjskærme op, om man kan lade være med at bruge udendørs alarmsignaler om natten og undlade udrykningshorn inde på stationens område. Måske kan man afprøve pumper et sted, der er bedre afskærmet i retning mod naboerne.

Som udgangspunkt er lystbådehavne ikke støjfølsomme. En lystbådehavn kan ligge i et hjørne af en trafikhavn, hvor der er støjende aktiviteter døgnet rundt, men kan også ligge i et roligt, rekreativt område. Hvis kommunen har udlagt det område, som lystbådehavnen ligger i, som et støjfølsomt rekreativt område, kan der benyttes vejledende grænseværdier som for fx rekreative områder eller boligområder. Praksis er nogle steder, at grænseværdien er 55 dB(A) døgnet rundt. En kommune giver følgende begrundelse for denne støjgrænse: ”En lystbådehavn vil af de fleste blive opfattet som et sted, hvor der er mere støj end f.eks. en campingplads, hvorfor det ikke vil være relevant at anvende støjgrænser for campingpladser. Støjen kommer fra vindens susen i masterne, vandet, den ofte mere ”rå” beliggenhed og støj fra motorer, pumper osv.”

Det fremgår af vejledning 5/1984 i bl.a. afsnit 7.2 og 7.3, at støjmålinger skal laves under de i praksis forekommende mest støjende driftsforhold. Derfor kan der ikke laves en “Miljømåling – ekstern støj”, der kun beskriver støjen i omgivelserne fra nogle af en virksomheds støjkilder. Det kan med fordel anføres sammen med måleresultaterne, hvor meget støj der kommer fra hvilke støjkilder eller driftssituationer, således er støj fra kørsel inde på en virksomheds område i mange tilfælde gjort op som et selvstændigt bidrag til støjen. Alternativt kan man rapportere støjbidraget – i dette tilfælde fra køleanlægget – som en orienterende støjmåling.

Det skal man ikke. Det, at toner og impulser ikke er nævnt i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2005 “Støj fra motorsportsbaner” betyder, at der ikke gives tone- eller impulstillæg i forbindelse med støj fra motorsportsbaner. De vejledende grænseværdier tager højde for støjens særlige karakter.

I tilfælde, hvor støjen frembringes på et område med offentlig adgang kan nedenstående huskeregel ofte bruges: Hvis området kan indhegnes, hører det med til virksomhedens område, og støjkilder på området kan derfor medregnes til virksomhedens støjbelastning. Da et fortov ikke kan indhegnes, skal støjen fra palleløftere mv. i dette tilfælde ikke medregnes.

Busterminaler og -endestationer er at betragte som virksomheder, hvis de benyttes af mere end én linje. Det gælder, selvom der er offentlig adgang til området på grund af en bagvedliggende parkeringsplads eller lign. På det grundlag kan kommunen kan godt stille vilkår om, hvornår og hvor meget busserne må larme og evt. forbyde overnattende busser på pladsen.

Nej. Det er Lden, der skal beregnes og rapporteres ud fra en betragtning om, at grænseværdien er fastlagt under hensyntagen til den genevirkning, man vil opleve, når man er udsat for trafikstøj over et døgn. Derfor giver det ikke mening at uddrage en del af beregningsresultatet – Lday – og sammenligne denne med grænseværdien. Men man kan til brug for tilsynsmyndighedens sagsbehanding oplyse Lday-værdien i rapporten.

Ja. I RL 20/96 står der ”Støjmålinger udføres i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger og retningslinjer…” (afsnit 4.2) og ”Under hensyntagen til måleubestemtheden konkluderes, om eventuelle grænseværdier er overholdt eller overskredet….” (afsnit A.6.3 om rapportering). Da der normalt ikke er grænseværdier for kildestyrken, kan man se bort fra sidste citat. Opmærksomheden henledes dog på, at man som certificeret skal kunne beherske et bredt udvalg af disciplinerne inden for støjmåling, så man kan ikke som certificeret nøjes med at måle kildestyrker.

Når der ikke er offentlig adgang til at parkere på grunden, er der tale om virksomhedsstøj. Støjen fra trafikken til og fra virksomhederne via denne grund, samt andre støjende aktiviteter på grunden, skal medregnes til de respektive virksomheder.

På side 23 i Vejledning 5/1984 om støj fra virksomheder er gengivet grænseværdier for 1. virksomheder, 2. kontorer og 3. beboelsesrum. I bemærkningen til 1. virksomheder nederst på siden står, at i de lokaler af virksomheden, hvor der foregår støjfølsomme aktiviteter, bør grænseværdien for 2. kontorer gælde. Det er Referencelaboratoriets vurdering, at en restaurant er, eller kan være, støjfølsom og på det grundlag anbefales det at benytte grænseværdierne for kontorer. I et hotelværelse må forventes samme beskyttelsesniveau som i et beboelsesrum, hvorfor det er grænseværdien for beboelsesrum, der bør gælde for hotelværelser. Dette gælder også grænserne for LpAmax,fast i natperioden, der skal sikre beboerne/hotelgæsterne uforstyrret søvn.

Kun hvis landbrugsejendom A drives erhvervsmæssigt, og støjen derfor er virksomhedsstøj, kan kommunen gribe ind. Det er ikke et energiproducerende anlæg (som ville være den eneste anden mulighed for at anvende Miljøbeskyttelseslovens § 42), og heller ikke et støjende motordrevet redskab (som ville kunne bringe Bekendtgørelse 1517 om miljøregulering af visse aktiviteter i spil). Ellers kan kommunen kun opfordre til en løsning naboerne imellem.

Toner fra musikken tildeles ikke tonetillæg jf. Miljøstyrelsens Vejledning 3/1982 ”Støj og lugt fra restauranter” side 7. Men toner fra andre kilder fx diskotekets ventilatorer kan godt udløse et tonetillæg. Impulser fra musikken kan godt udløse et impulstillæg, hvis disse er tydeligt hørbare. I modsætning til toner er der ingen objektiv metode til bedømmelse af impulsers hørbarhed, så det er op til måleteknikeren subjektivt at afgøre, om musikken indeholder tydeligt hørbare impulser. Der kan findes inspiration i Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 1, 2001, ”Impulsstøj. Objektiv målemetode for impulsers tydelighed og for tildeling af impulstillæg”. Impulser fra andre aktiviteter fx dørsmæk skal også vurderes.

Ja, det kan virksomheden godt. Hvis det på godkendelsestidspunktet blev vurderet, at der ikke ville forekomme lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer af betydning, og der derfor ikke er fastsat vilkår herfor, giver §41a stk. 2 i Miljøloven mulighed for at tage det op og fastsætte grænseværdier i et påbud – indenfor retsbeskyttelsesperioden – hvis der er belæg for det.

Der refereres til tabellerne i afsnit 2.2.2 i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984. De tidsrum, hvor en given grænseværdi skal overholdes, kan betegnes perioder. På hverdage: Dagperiode: kl. 07-18. Aftenperiode: kl. 18-22. Natperiode: kl. 22-07. På lørdage: Dagperiode: kl. 07-14. Eftermiddagsperiode: kl. 14-18. Aftenperiode: kl. 18-22. Natperiode: kl. 22-06. På søn- og helligdage: Dag- og aftenperiode: kl. 07-22. Natperiode: kl. 22-06. Der er samme grænseværdier fra kl. 07-22. Referencetidsrum, er de højest støjbelastede tidsrum, som støjbidraget skal midles over. Referencetidsrummet afhænger af, hvilken periode der er tale om, og er en delmængde af den. Referencetidsrummene er: 8 timer på hverdage samt søn- og helligdage kl. 07-18. 7 timer på lørdage kl. 07-14. 4 timer på lørdage kl. 14-18. 1 time alle dage kl. 18-22. ½ time alle dage kl. 22-07. Se også afsnit 2.1 i Miljøstyrelsens vejledning 6/1984, hvor der defineres konsistente betegnelser for forskellige tidsrum.

Miljøbeskyttelsesloven kan ikke bruges til at gribe ind over for støjgener fra kirkeklokker og lignende. Brugen af kirkeklokker er ikke reguleret af Miljøministeriet, men af Kirkeministeriet. Ringning morgen og aften er foreskrevet i Danske Lov 2-15-5. Kirkeritualet fra 1685 fastsætter nærmere, hvordan ringningen skal foregå. Andre former for ”gejstlig ringning” (det vil sige den ”officielle” ringning i forbindelse med gudstjenester i bred forstand) reguleres ved lokal sædvane. Ved kongelig resolution af 16. august 1991 kan biskopperne efter forudgående forhandling med vedkommende menighedsråd tillade fravigelser af de gældende regler om ringning og kimning med kirkeklokker, hvor forholdene taler for det. Det er tvivlsomt, om biskoppen kan pålægge en menighed at fravige de gældende regler. Verdslig ringning (alarmringning) sker efter Kirkeministeriets regler fra 1971. Ringning eller lignende fra trossamfund, der ikke hører til Folkekirken, i forbindelse med kalden til bøn eller gudstjeneste hører ikke under Kirkeministeriets regler, men de er heller ikke er underlagt miljøregulering efter miljøbeskyttelsesloven. Der er således ikke støjgrænser for kirkeklokker og lignende.

Hvis det i en afgørelse (godkendelse eller påbud) uden nærmere specifikation blot er fastlagt, at støjgrænserne gælder “overalt i naboområdet”, så er afgørelsen åben for fortolkning. Både myndighed og en klager kan med fuld ret hævde, at støjgrænsen gælder såvel 1,5 m over terræn som ud for vinduer i de evt. udnyttede overetager. Er naboområdet et område for etageboliger, er der slet ikke tvivl om, at støjgrænsen gælder både “på jorden” i hele området og ”i højden” ud for vinduer og døre. Hvis det i en afgørelse direkte er fastlagt, at støjgrænserne gælder 1,5 m over terræn, skal der ikke fortolkes. Så skal støjen ikke umiddelbart måles/beregnes ved udnyttede tagetager i åben, lav nabobebyggelse. Men hvis der fra naboers side fortsat klages over støjen ”i højden”, så kan myndigheden udstede et opfølgende påbud, som går på støjen ved fx vinduer på 1. sal. Er virksomheden godkendt, udstedes påbuddet med hjemmel i § 41 i Miljøbeskyttelsesloven, fordi der er tale om et forhold, der ikke er reguleret i godkendelsen. Også for ikke-godkendte virksomheder kan der udstedes ”efterfølgende” påbud, men i denne situation med hjemmel i § 42. I begge tilfælde skal der dog gennemføres en ny vurdering af tekniske og økonomiske muligheder for at nedbringe støjen, og denne vurdering kan godt tænkes at lede frem til lempeligere grænser på 1. sal end i stuen. For at undgå enhver mulighed for fortolkning/diskussion, vil det være klogt at tydeliggøre i afgørelsen, at støjgrænsen også gælder i højden. Hvis der ikke ligger en afgørelse, og man som måletekniker skal vurdere støjbelastningen i virksomhedens omegn, så er det en mangelfuld vurdering, hvis man kun ser på støjen i 1,5 m højde og ikke også ud for udnyttede overetager. Som tilsynsmyndighed er man i sin gode ret til at efterlyse oplysninger om støjen ”i højden”.

Der er ingen ”regler” for, hvor hyppigt en støjkilde skal genmåles, men Referencelaboratoriet har udgivet Orientering 52 “Genmåling af støjkilder” i 2018,  hvori der gives råd om hyppigheden af genmålinger under hensyntagen til virksomhedens størrelse, antallet af støjkilder m.m.

Orientering nr. 9/97 giver mulighed for at vurdere, om lavfrekvent støj (eller infralyd) kan forventes at være generende. Og det går på alle mulige former for støj, også dem hvor der ikke er mulighed i miljøbeskyttelsesloven for at gribe ind. Støj fra vindmøller er reguleret ved vindmøllebekendtgørelsen, og der er ikke mulighed for, at myndighederne kan gribe ind med supplerende krav. Men der er ikke noget til hinder for, at anvisningerne i orienteringen kan bruges til at måle og vurdere lavfrekvent støj fra vindmøller, hvis det ønskes.

Spørgsmålet er sikkert opstået, fordi man normalt opfatter bygningstransmitteret støj som et problem, der opstår på grund af maskineri opstillet internt eller aktiviteter, der forgår indendørs. Men selv om – i dette tilfælde – varmepumpen er monteret eksternt, kan det også være relevant at dokumentere, at grænseværdierne for det indendørs støjniveau er overholdt, når der er risiko for, at der er betydende støjtransmission igennem bygningsdelene.

En shelter gør ingen bolig. Kommunen må afgøre, om det område, shelteren ligger i, samlet set er berettiget til at betragtes som et støjfølsomt naturområde, og hvilke konsekvenser de i givet fald vil gøre gældende for de støjende anlæg mv., der ligger i nærheden. Ellers er den administrative erfaring med motorsport (og skydebaner), at der ikke skelnes mellem sommerhuse og helårshuse; ligger de samlet i et område, bruger man grænserne for boligområde, og ellers ser man på de enkelte boliger, der ligger spredt omkring. Men det kræver altså, at det er en rigtig bolig – evt. sommerbolig.

Da der er offentlig adgang til fællesvejen, er den i støjsammenhæng at betragte som en offentlig vej. Altså skal støjen fra lastbilerne kun medregnes, når der køres på firma 2’s grund.

Både i den tidligere og den nugældende vindmøllebekendtgørelse (nr. 1518 af 14. december 2006) er støjgrænserne gældende for den samlede støj fra alle vindmøller.

Spørgsmålet er af administrativ art, og derfor er Miljøstyrelsen rådspurgt i forbindelse med besvarelsen. Det fremgår af den kommenterede miljøbeskyttelseslov fra 1986, at bestemmelserne om regulering af støjulemper fra idrætsanlæg, fritidsklubber og lignende også omfatter børnehaver. Miljøstyrelsen har både i afgørelser og i vejledende udtalelser bemærket, at indgrebsmulighederne i Miljøbeskyttelsesloven ikke kan benyttes overfor støj fra skoler.

1) Toner og impulser skal vurderes i immissionspunkterne (ved klager) under korrekte meteorologiske forhold (se Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1984). 2) Hørbarheden af toner og impulser i et immissionspunkt kan ikke beregnes på grundlag af målinger tæt på kilderne efter den nordiske beregningsmetode for ekstern industristøj. Men hvis det er konstateret, at der ikke er toner eller impulser i støjemissionen fra virksomhedens enkelte kilder, vil virksomheden ikke kunne generere tydeligt hørbare toner eller impulser i immissionspunkterne. 3) Toners hørbarhed kan vurderes objektivt ved hjælp af metoden beskrevet i Vejledning 6/1984. Alternativt vurderes eventuelle toners hørbarhed subjektivt ved at lytte i hvert immissionspunkt under korrekte meteorologiske forhold. 4) Der er foreløbigt (2009) ingen af Miljøstyrelsen godkendte objektive metoder til at bedømme hørbarheden af impulser. 5) Tonetillæg gives kun i de perioder (dag, aften eller nat), hvor tonen er tydelig hørbar. Eksempel: En virksomhed bidrager konstant i et immissionspunkt med LAeq = 38 dB re 20µPa. Én gang i dagperiodens referencetidsrum på 8 timer høres fra virksomheden en tydelig hørbar tone i immissionspunktet, som ikke ændrer niveauet af støjbidraget i immissionspunktet. Tonen høres i 3 timer. Støjbelastningen er da om dagen Lr = 10xlog((3/8)x10^((38+5)/10) + (5/8)x10^(38/10)) = 40,6 dB re 20µPa. 6) Impulstillæg gives for hele den periode (dag, aften eller nat), hvori der forekommer tydeligt hørbare impulser i immissionspunktet. I eksemplet ovenfor (uden toner) vil tydeligt hørbare impulser i tidsrummet kl. 8.00 til 8.15 medfører et impulstillæg på 5 dB, så støjbelastningen om dagen bliver Lr = 38 + 5 = 43 dB re 20µPa. 7) Det er både støj fra virksomheden selv, fra andre virksomheder eller trafikstøj, der kan maskere toner/impulser. Denne maskering er måske kun virksom periodevis, så det kan forekomme, at der fx gives tonetillæg om natten/aftenen, men ikke om dagen.

Spørgsmålet er af administrativ art, og derfor er Miljøstyrelsen rådspurgt i forbindelse med besvarelsen. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at hvor der er tale om en samlet placering af flere end blot ganske få boliger (“en håndfuld”), er der tale om et område, der anvendes til boligformål. Endvidere er det et almindeligt princip ved vurdering af støjforhold, at hvis der er uoverensstemmelse mellem planlægningen og den faktiske anvendelse, skal miljømyndigheden lægge den mest støjfølsomme anvendelse til grund for sin vurdering. Det er kommunens opgave at afgøre områdetypen. Ved kommunens vurdering af områdets faktiske anvendelse – og dermed hvilke støjgrænseværdier, der skal gælde – anbefaler Referencelaboratoriet, at bl.a. følgende indgår i overvejelserne: Fremtidig anvendelse af området (planlægges der flere boliger i området eller nedlæggelse af eksisterende virksomheder?), den indbyrdes beliggenhed af boligerne (er der tale om en samlet bebyggelse?) og antallet af boliger (er der tale om mere end en ”håndfuld”?). Bemærk i øvrigt, at en landsby enten kan være et område med blandet bolig og erhverv, hvis eventuelle virksomheder stadig er aktive eller et boligområde, hvis eventuelle tidligere virksomheder er overgået til boliger.

RL 20/96 skelner mellem klagesager og anden form for dokumentation af ekstern støj. Bemærkningerne i Appendix 2 ”Bemærkninger om uvildighed” kan sammenfattes i nedenstående skema.

Ved ikke-klagesager forstås: 1) Prædiktering i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse, 2) egenkontrol og 3) kontrol af vilkår (rutinemæssig kontrol af vilkår, fx efter idrifttagelse af et anlæg eller gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger, men ikke kontrol af vilkår i forbindelse med en klage).

Som udgangspunkt skal støj fra kørsel til og fra en virksomhed ikke regnes med, når virksomhedens støjbidrag gøres op (jf. spørgsmål 06-13). Støj (og øvrige gener) fra trafikken til en virksomhed kan reguleres, når en godkendelsespligtig virksomhed søger om godkendelse. Der er dog enkelte fortilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har besluttet, at kørsel mellem en virksomheds to afdelinger på hver side af en offentlig vej skulle medregnes/måles som en del af virksomhedens støjemission. I et andet tilfælde besluttede tilsynsmyndigheden, at der skulle foretages beregninger både med og uden denne trafik, og traf på det grundlag en beslutning om, at trafikken på offentlig vej skulle medregnes. Det er i sidste ende tilsynsmyndigheden (oftest kommunen), der skal tage beslutningen.

Ja, ubestemtheden indgår, fordi støjgrænsen skal være signifikant overskredet med mindst ubestemtheden på støjbelastningen. Dette kan også udtrykkes ved, at hvis støjbelastningen minus ubestemtheden ikke overskrider støjgrænsen, vil miljømyndigheden normalt ikke gribe ind.

Støj i det offentlige rum skal reguleres efter ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005). Ved målinger af støj fra et diskotek skal man ikke medtage perioder med betydende støj fra dørmænd og gæster.

Motorsportsbaner skal reguleres som en godkendelsespligtig virksomhed; og der er ikke tale om en forlystelsespark. Forlystelsesparker er defineret i vejledning 7/2006 ved at der findes mere end fem faste, kørende forlystelser. Retningslinjerne for motorsportsbaner fremgår af vejledning 2/2005, idet der desuden i godkendelsesbekendtgørelsen er fastlagt standardvilkår for bl.a. støv, lugt og spildevand. For motorsportsbaner, hvor der udelukkende foregår udlejningskørsel, skal der imidlertid benyttes samme vejledende støjgrænser som for ”almindelige” virksomheder (fra vejledning 5/1984), jf. motorsportsvejledningens afsnit 3.5.

Ofte benyttes følgende formulering i forbindelse med støjvilkår i det åbne land: ”Støjen skal måles/beregnes ved boligens udendørs opholdsareal i umiddelbart tilknytning til denne”, idet det åbne land som hovedregel ikke betragtes som støjfølsomt. I praksis er ”umiddelbar tilknytning” udlagt som terrasser, anlagte plæner mv. indenfor 10 – 15 m fra boligen. I 1991-vindmøllebekendtgørelse stod der: § 2. ”Støjbelastningen fra vindmøller må ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelser i det åbne land ikke overstige 45 dB(A)”. I 2011-vindmøllebekendtgørelse står der: § 3. ”I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land”. Således skal det valgte måle- eller beregningspunkt vælges, så det repræsenterer enten boligens facade eller det mest støjbelastede punkt på et udendørs opholdsareal, som samtidig ikke ligger mere end 10 – 15 m fra boligen.

Immissionspunktet skal vælges der, hvor støjen skønnes at være højest. Afhængigt af, hvor tæt etageboligerne ligger ved områdets skel, vil det ofte være nødvendigt at måle støjen både i 1,5m højde over terræn tæt ved skel, og ved facaden ud for den etage, hvor støjbelastningen er højst – hvis der er vinduer eller døre, og uagtet der ikke er muligheder for at opholde sig udendørs. Immissionspunktet placeres ud for vinduet eller altandøren i en højde svarende til 2/3 af vinduets eller dørens højde. Hvis der ikke er vinduer eller altandøre i den mest belastede facade, må akustikeren vurdere en mere relevant placering af immissionspunktet.

Kolonihaver med tilladelse til overnatning er ligesom sommerhuse ikke beskrevet særskilt, hverken i vejledningen, i støjbekendtgørelsen eller i det EU direktiv, der ligger til grund. Sigtet med støjkortlægningen har klart været helårsboliger, men sommerhuse ol er altså ikke undtaget. Idet støjkortlægningen omfatter en opgørelse af antal støjbelastede personer i de forskellige intervaller, og CPR- og BBR-data benyttes til den opgørelse, er det i praksis kun sommerhuse ol., hvor man har folkeregisteradresse, der vil kunne medtages i støjkortlægningen. I forbindelse med andre former for støjkortlægning, fx af vejprojekter, er det derimod vigtigt at tage sommerhusområder ol. med, fordi de har en højere støjfølsomhed (lavere grænseværdi) end boliger.

Der henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 ”Støj fra veje” hvorfra der citeres: De beregninger, der skal sammenholdes med de vejledende støjgrænser, skal belyse støjniveauet udendørs i ”praktisk frit felt”, således at den reflekterede støj fra bygningens egen facade ikke skal regnes med. Denne situation svarer til støjbelastningen lige udenfor et helt åbent vindue. Derimod skal reflekteret støj fra andre facader mv. regnes med i det omfang, de har betydning for det samlede støjniveau. Støjniveauet foran facaden vil typisk være 3 dB højere end i ”praktisk frit felt”, fordi facaden reflekterer støjen. Det er således tilfældet for terrasser, altaner mv., som er placeret på den side af bygningen, der vender mod den støjende vej. Støjen skal altid beregnes i punkter 1,5 m over terræn. Denne højde repræsenterer udendørs opholdsarealer, rekreative områder og områder med boliger i en etage. For områder med ejendomme i flere etager skal støjbelastningen ud for facaden af de enkelte etager med boliger også belyses. Her skal man vælge en højde for beregningen, som svarer til punkter 2/3 oppe på vinduerne.

Der er tale om et boligområde, hvor lokalplanbestemmelserne er vedtaget før den 24-07-2007, hvor Miljøstyrelsen udsendte Vejledning nr. 4/2007 om “Støj fra veje” og tillæg til vejledningen om støj fra jernbaner. Ved det aktuelle område benyttes grænseværdier, som indskrevet i lokalplanen, og den beregningsmetode, som var gældende på lokalplanens vedtagelsestidspunkt. I dette tilfælde benyttes således beregningsmetoden NBV 96 og grænseværdien LAeq,24h = 55 dB. I lokalplaner, som vedtages efter 24. juli 2007, bør bestemmelserne om trafikstøj (veje og jernbaner) være justeret, så de er i overensstemmelse med den nye vejledning. Under alle omstændigheder skal der bruges samme fremgangsmåde ved kontrol af, at lokalplanbestemmelserne overholdes, som blev lagt til grund da de blev udformet.

Det er den vejledning, der var gældende da lokalplanen blev vedtaget.

Nej, det er det ikke. Hvis det er en almindelig P-plads, så svarer det reguleringsmæssigt til at bilen holdt på offentlig gade. Så den generede borger må henvende sig til bilejeren. Hvis det havde været en P-plads, som er en del af en virksomhed, så kunne den reguleres som en del af virksomhedens støj.

Som beskrevet i Orientering nr. 38 fra Referencelaboratoriet (””Miljømåling” eller ”Orienterende støjmåling” – hvad skal de bruges til, og hvad er forskellen”) skal alle afgørelser, der træffes af tilsynsmyndigheden vedrørende ekstern støj, baseres på rapporter af typen M-ES med mindre orienterende målinger eller beregninger viser en åbenlys overskridelse eller overholdelse af støjvilkårerne. Med baggrund i bl.a. dette er Referencelaboratoriet af den opfattelse, at der i forbindelse med miljøgodkendelse af kommende virksomheder – og udvidelser af eksisterende – må benyttes de bedst tilgængelige data for de kommende støjkilder, og at man kan benytte disse som grundlag for beregninger af støjbidraget i omgivelserne som rapporteres i en M-ES-rapport. De bedst mulige støjdata kan skaffes på flere måder, fx ved at måle på tilsvarende komponenter på andre virksomheder, ved at bruge data fra egne eller andres M-ES-rapporter eller ved at bruge katalogdata eller data fra støjdatabogen. Sådanne ”andenhånds” kildestyrker skal tillægges en større standardusikkerhed end de 3-5 dB, som Orientering nr. 36 fra Referencelaboratoriet (”Usikkerhed på beregnede niveauer af ekstern støj fra virksomheder”) angiver, medmindre der er tale om veldokumenterede data. Det anbefales endvidere i resuméet og konklusionen at gøre opmærksom på, at resultatet er behæftet med en større usikkerhed end normalt, og at der bør foretages en fornyet beregning af støjbidraget efter målinger på de virkelige støjkilder, når disse kommer i drift.

Det forudsættes, at der er tale om et luft-til-luft varmepumpeanlæg med en udedel med kompressor og en indedel med blæser. Anlægget er installeret i et sammenbygget enfamiliehus. Der skelnes mellem om varmepumpeanlægget er installeret efter ikrafttræden af Bygningsreglement 2008 eller under de forrige bygningsreglementer. Støj indendørs Varmepumpeanlæg omfattet af Bygningsreglement 2008: Støj fra varmepumpeanlæggets indedel er omfattet af funktionskravet i Bygningsreglement 2008 (BR08) Kap. 6.4.2, stk. 1 om bygningens installationer. I vejledningen i BR08 henvises til klasse C i DS 490 om lydklassifikation af boliger. Kravet er her LAeq 30 dB målt i umøbleret rum efter metoden angivet i SBi-Anvisning 217 om udførelse af bygningsakustiske målinger. Måletidsrum skal være mere end ½ min. Der måles i én position 1 m fra væggen/installationen, 1,5 m over gulv. Selvom installationen evt. kan kontrolleres af den aktuelle boligs egen beboer, vurderes den at kunne betragtes som en del af bygningens opvarmningsanlæg og således omfattet af bestemmelsen, dog – såfremt der er flere blæserniveauer – ikke på højere indstilling end nødvendigt for opvarmningen. Varmepumpeanlæg omfattet af Bygningsreglement for småhuse 1998: Støj fra varmepumpeanlæggets indedel er omfattet af kravet i Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98) Kap. 7.1.6 om tekniske installationer, LAeq 30 dB målt i umøbleret rum efter metoden angivet i Bygningsreglement 1995 (BR95) Bilag 4. Måletidsrum skal være ca. 2 min. Der måles i 2-3 positioner omkring midten af rummet og mindst 1 m fra nærmeste væg/installationen, 1,2 – 1,5 m over gulv. Se ovenfor vedr. evt. indstilling af blæserniveau. Støj udendørs I miljømæssig sammenhæng betragtes varmepumpeanlæg som energiproducerende anlæg og er som sådan omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1 og de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984. I områder for åben og lav boligbebyggelse i natperioden LAeq 35 dB og LpAmax 50 dB. Disse grænseværdier gælder på naboejendommes arealer, typisk i skel. Målinger udføres i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984. Varmepumpeanlæg omfattet af Bygningsreglement 2008: Støj fra varmepumpeanlæggets udedel er udover miljøbeskyttelsesloven omfattet af funktionskravet i Bygningsreglement 2008 (BR08) Kap. 6.4.2, stk. 3 om støj udenfor bygningens vinduer og på rekreative arealer fra tekniske installationer. I vejledningen i BR08 henvises til ovennævnte vejledende grænseværdier for natperioden, og målinger udføres i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984. I medfør heraf gælder grænseværdierne også ved egen boligs vinduer og udendørs opholdsarealer. Varmepumpeanlæg omfattet af Bygningsreglement for småhuse 1998: Støj fra varmepumpeanlæggets udedel er udover miljøbeskyttelsesloven omfattet af kravet i Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98) Kap. 9.8.3 om støj udenfor vinduer til beboelsesrum og køkken og på rekreative arealer fra tekniske installationer. Kravet er LAeq 40 dB. Kravet gælder ved egen og naboboligs vinduer og udendørs opholdsarealer. Der er ikke i Bygningsreglement 1995 (BR95) Bilag 4 givet konkret vejledning om denne type målinger, men det vurderes, at kravet kan betragtes som en frit felt værdi målt med et måletidsrum på ca. 2 min i den mest støjende driftstilstand. Der skal generelt ved alle målinger korrigeres for evt. tydeligt hørbare toner eller impulser. Udover de anførte bestemmelser gælder bygningsreglementernes krav til støj fra tekniske installationer også indendørs i nabobygning. For BR08 er målemetoden i denne situation beskrevet i SBi-Anvisning 217. Endelig kan et vægmonteret energiproducerende anlæg i miljømæssig sammenhæng give anledning til bygningstransmitteret støj til et sammenbygget nabohus, og kan så evt. behandles jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, afsnit 2.3. Mht. dispensation i forhold til bygningsreglementernes krav henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Farvekonturplots er lavet på grundlag af interpolationer mellem de beregnede støjbidrag i hvert knudepunkt i det netværk af immissionspunkter, der er defineret i støjberegningsprogrammet. Typisk kan maskestørrelsen i netværket være 5, 10, 25 eller 100 meter, og derfor kan der være en stor afstand mellem det nærmeste knudepunkt (hvor et nøjagtig støjbidrag er beregnet) og det punkt man ønsker at aflæse støjbidraget for. Dermed er der en vis usikkerhed mht. til den aflæste værdi på farvekonturplottet, dels fordi det er en interpoleret værdi, dels fordi værdien er repræsenteret med en farve, der typisk dækker et interval på 5 dB. Farvekonturplots kan gengives i en rapport af typen ”Miljømåling – ekstern støj”, men det skal angives, at det ikke er en del af dokumentationen. Farvekonturplottene kan give et godt overblik over støjudbredelsen og verificere, at de udvalgte immissionspunkter repræsenterer de værst belastede områder. For facadepunkter gælder, at det er almindelige immissionspunkter, der er spredt rundt på facaden med en eller anden valgt afstand, fx ét for hver etage på hver af husets facader. Da der for disse punkter ikke er tale om tilnærmelser i form af ekstrapolationer kan sådanne facadeplots godt bruges som dokumentation i en M-ES-rapport, hvis vel og mærke støjbidraget for hvert punkt er angivet på farveplottet med én decimal. I praksis kan det være svært at få lavet et plot, hvorpå samtlige støjbidrag kan aflæses, derfor anbefales det at lave et skema med de beregnede værdier, der kan indgå i rapporten. I dette skema kan man tillige for hvert punkt angive ubestemthed og (vejledende) grænseværdi, hvorved man på nogenlunde overskuelig form kan se om der er overskridelser. Husk for øvrigt, at de beregnede støjbidrag ikke må indeholde refleksion fra facaden.

I User’s Guide Nord2000 Road (side 34) er beskrevet, hvordan ubestemtheden beregnes. Ubestemtheden på en beregning af støj fra vejtrafik har i øvrigt ikke den samme betydning som for industristøj, da beregningsresultaterne især anvendes i forbindelse med planlægning. I øvrigt skal det nævnes, at den nye betegnelse for ”ubestemthed”, ”udvidet usikkerhed”, der blev introduceret i Orientering nr. 36, kun bruges i forbindelse med beregning af ekstern industristøj.

Der er ikke lavet en undersøgelse af ubestemtheden på årsmiddelværdi af Lden fra jernbaner beregnet med Nord2000 efter retningslinierne i Miljøstyrelsens tillæg til vejledning 1/1997, men det skønnes på basis af foreløbige erfaringer med brug af metoden, at størrelsesordenen er +/- 2 dB. Det gælder under forudsætning af, at der benyttes gode indgangsdata, dvs. korrekte og aktuelle antal meter tog, hastigheder, togtyper etc. Komplicerede støjtransmissionsveje (mange skærmende/reflekterende genstande for støjmæssigt betydende delstrækninger) vil forøge ubestemtheden. Der er ingen erfaring med ubestemtheden på beregning af maksimalværdi, men det skønnes, at ubestemtheden er mindst dobbelt så stor som for Lden. Ubestemtheden på en beregning af støj fra jernbaner har i øvrigt ikke den samme betydning som for industristøj, da beregningsresultaterne især anvendes i forbindelse med planlægning.

I Vejledning 5/1993 side 61 (og Orientering nr. 24 side 4) er der omtalt ubestemtheder  på målte kildestyrker på 3 dB når kugle- eller ekstrapolationsmetoden benyttes. For kassemetoden er ubestemtheden δ på 5 dB. I Orientering nr. 36 (OR36) angives standardusikkerheder σ på kugle-, kasse- og ekstrapolationsmetoden på 2 dB for gode målinger og 3 dB for mindre gode målinger. Omregnet til ubestemtheder (fra og med OR36 kaldes den ”udvidet usikkerhed”) giver dette δ = 2*1,65=3,3 dB og δ = 3*1,65=4,95 dB. Altså er der ikke den store forskel på de udvidede usikkerheder, som man benyttede før OR36, og de man benytter efter udgivelsen af OR36. Eksempel: Det antages, at der et bidrag fra én og kun én kilde i et givet immissionspunkt, at kildestyrken er bestemt med en standardusikkerhed σi = 3 dB (svarende til δi = 1,65*3 = 4,95 dB, se Tabel 1 i OR36) og at standardusikkerheden på beregningen er σber = 1 dB (Udtryk (6) i OR36). Hvis der kun er bidrag fra én kilde kan Udtryk (5) i OR36 reduceres til σkil = σi og dermed kan Udtryk (3) i OR36 skrives som σres = (σkil2 + σber2)½ = (32 + 12)½ = 3,16 dB. Dermed er den udvidede usikkerhed δres = 1,65* σres = 1,65*3,16 = 5,2 dB (Udtryk (2) i OR36). Hvis man i stedet kommer frem til δres = 8,4 dB skyldes det formodentlig, at man har indsat udvidede usikkerheder δ i Udtryk (3) og ikke – som er det korrekte – standardusikkerheder σ. Eller det kan skyldes at man regner med ”dårlige” katalogdata med en standardusikkerhed σ på 5 dB jf. Tabel 2 i OR36.

Ligesom for virksomheder er referencetidsrummet henholdsvis 8 timer for dag, 1 time for aften og ½ time for nat.

Børnehaver reguleres efter §42 i miljøbeskyttelsesloven (selvom børnehaver ikke direkte er nævnt). Kommunen kan vurdere om ”der er støj ud over det sædvanlige” og kan – hvis det er tilfældet – påbyde børnehaven at få lavet støjdæmpende foranstaltninger fx støjmure eller lægge flis i stedet for fliser. Det er ikke relevant at lave støjmålinger, da støj fra børns leg ikke kan reproduceres (Se også bemærkningerne i vejledning 3/2003, afsnit 5.1, andet punkt). Formuleringen ”støj ud over det sædvanlige” giver mulighed for fortolkninger. (man kan ikke klage over kommunens afgørelser for den type af institutioner).

Hvis kildehøjden er større end 2 m eller mikrofonhøjden er større eller lig 4 m karakteriseres situationen som ”høj”. I alle andre situationer kaldes den ”lav”.

Målinger og beregninger skal laves efter Vejledning 5/1993, dvs. den fællesnordiske beregningsmetode. Der er p.t. ingen planer om at ændre beregningsmetoden for virksomhedsstøj.

Betingelserne for, at man kan mærke en støjrapport med “Miljømåling – ekstern støj” er beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1353 af 11. december 2006. Heri står bl.a., at målingen eller beregningen skal være udført af laboratorier på “listen” (se samlet oversigt) som akkrediteret prøvning eller af certificerede personer (bekendtgørelsens bilag 4). For de godkendte laboratorier, som betjener sig af certificerede personer, skal målinger/beregninger være udført egenhændigt af en sådan. For de godkendte laboratorier, der er DANAK-akkrediterede til at foretage måling af ekstern støj, kan andre end de underskriftberettigede foretage målinger/beregninger. Bekendtgørelsens bilag 4 redegør også for, under hvilke omstændigheder man kan bruge data fra underleverandører. Det skal klart fremgå, hvorfra oplysningerne stammer, og hvilke data der er fra underleverandører. Derudover skal der gøres særskilt rede for underleverandørens anvendelse af apparatur, resultaternes ubestemthed osv.

Uanset typen af skydebane (trap, skeet, jagt eller andet) skal der i beregningerne benyttes middelskudretningen for den standplads, der giver det højeste bidrag. Er der tale om flere immissionspunkter, gælder denne betragtning for hvert af immissionspunkterne. Med fx 6 standpladser og 5 immissionspunkter kan det altså være nødvendigt at beregne 30 bidrag.es at der for hvert immissionspunkt vælges den standplads, der giver det højeste bidrag i det aktuelle immissionspunkt.

Ja, det er korrekt, men det kan være fornuftigt at nævne i rapporten, at den (intensive) trafik til og fra virksomheden ikke medregnes, og at genbrugspladsen vil generere ekstra trafik i området.

Er der tale om en ansøgning om udvidelse af en eksisterende virksomhed, skal det sandsynliggøres, hvilken grænseværdi der kan overholdes. I sådanne tilfælde accepteres ikke overskridelser af den gældende grænseværdi, ej heller ikke-signifikante overskridelser. Det er altså grænseværdien på 40 dB(A), der skal overholdes. Hvis der beregnes et bidrag på 42 dB(A), er sandsynligheden 50 % for, at det ”sande” bidrag er 42 dB(A) eller højere. Dermed vil der fra starten være en betydelig sandsynlighed for, at 40 dB(A)-grænsen er overskredet. I den aktuelle sag skal virksomheden derfor foretage/planlægge yderligere dæmpninger, så det beregnede bidrag kommer ned på 40 dB(A) eller mindre. Hvis sådanne dæmpninger ikke er mulige, må tilsynsmyndigheden overveje alligevel at tillade udvidelsen med en lempet grænse på 42 dB(A). I forbindelse med tilsyn (kontrol) af eksisterende virksomheder er der præcedens for, at tilsynsmyndigheden ikke skrider ind, selvom støjbelastningen overskrider grænseværdien, blot overskridelsen ikke er signifikant (dvs. mindre end den udvidede usikkerhed). Se Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1984, afsnit 7.5.2.

Følgende formulering kan benyttes: “Grænseværdien er ikke signifikant overskredet.” Kommentar: Med Orientering fra Referencelaboratoriet nr. 36 blev ordet “ubestemthed” erstattet af “den udvidede usikkerhed”.

I København tillader man op til 65 dB(A) på den mest støjbelastede facade, hvis der mod gården (i den pågældende lejlighed) er vinduer til en facade med under 55 dB(A). Men det er kun ved ”udfyldninger” i husrækken og omdannelse af erhvervsejendomme til boliger. Det gælder ikke landsdækkende og ikke på en bar mark. Læs mere om emnet i Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3/1984 “Trafikstøj i boligområder”.

Da kilderne er afhængige ifølge bemærkningen side 9 i Orientering nr. 36, skal det være det samlede bidrag fra HELE ruten, der indsættes.

Støjgrænserne er vejledende, så kommunen kan derfor godt afvige fra disse. Det bør fremgå af rapporten, at grænserne normalt er 45/40/35 dB(A). Det skal fremgå af rapporten, at kommunen har valgt 50/45/40 dB(A), og der skal være en vurdering af eventuelle overskridelser af disse.

Ja, og den gælder også, som vist i Tabel 1 i Vejledning Nr. 1/1997, for de udendørs opholdsarealer. Som for andre lignende grænseværdier er der tale om fritfeltsværdier, dvs. at eventuelle bidrag fra refleksioner fra bygninger på klagers grund skal fratrækkes den målte eller beregnede værdi. Se nærmere om refleksioner i Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 6/1984.

Det gælder én af operatorerne: Kørsel fra offentlig vej til parkeringsbås + parkering i båsen ELLER udkørsel fra bås + kørsel fra bås til offentlig vej. Hvis operationen tager væsentligt længere tid end de angivne typiske 30 sekunder, bør man korrigere for dette ved en tidsmæssig korrektion på 10 x log(tfaktisk/30 s), hvor tfaktisk er tiden i sekunder for en gennemsnitlig faktisk parkeringsoperation. Alternativt opdeles kørestrækningen mellem offentlig vej og bås i passende delstrækninger, som ækvivaleres med punktkilder (se Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1993 afsnit 7.3).

I Orientering nr. 36 fra Referencelaboratoriet “Usikkerhed på beregnede niveauer af ekstern støj fra virksomheder” er det ikke nævnt, hvilken standardusikkerhed der skal benyttes i dette tilfælde. Hvis reduktionstal fra Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1993 “Beregning af ekstern støj fra virksomheder” (Tabel 7.2.1) benyttes – eller hvis reduktionstallet vurderes – anbefales det at benytte σ 5 dB. Hvis reduktionstallet er målt for den aktuelle vægkonstruktion, anbefales det at benytte σ 3 dB.

Man skal fortsat benytte anbefalingerne i Rapport 240, når de reelle hastigheder ikke kendes fra målinger, og når den skiltede hastighed er 110 km/t. Vedrørende anbefalinger for strækninger med en skiltet hastighed på 130 km/t foreligger der endnu ikke (oktober 2006) udmeldinger fra Miljøstyrelsen eller Vejdirektoratet. Referencelaboratoriet anbefaler derfor indtil videre, at man benytter tallene fra Vejdirektoratets hjemmeside ”Hastighedsbarometer”, hvor målte gennemsnitshastigheder kan findes. De er dog ikke opdelt i let og tung trafik.

Opdatering 2018:  Hastighedsbarometeret findes ikke mere – Der henvises til Håndbog i Nord2000. 

Det er hver virksomheds bidrag, der skal overholde de vejledende grænseværdier for boligområdet. Altså vil fx 10 virksomheder, der hver især bidrager med 35 dB(A) om natten, samlet give anledning til et støjbidrag på 45 dB(A). Der henvises i øvrigt til Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/2006, afsnit 12.1. Miljøstyrelsen meddeler, at kommunen har mulighed for at anlægge en skærpet vurdering af industristøj til grund for planlægningen, men at dette ikke er almindeligt.

Bed om tallene skriftligt fra DSB, benyt disse ved beregningerne og beskriv dette forhold i rapporten. Dette er i overensstemmelse med side 11 i Nr. 1/1997: ”Efter 1999 vil det være klogt i en konkret planlægningssituation at få kontrolleret de anførte oplysninger ved henvendelse til DSB’s lokale driftsområde …”

De vejledende støjgrænser gælder overalt i boliger bortset fra gangarealer, bade- og WC-rum samt ikke-opholdsrum såsom pulterrum, skunkrum, loftsrum o.l. Støjgrænserne gælder således også i køkkener.

Miljøstyrelsen er af den opfattelse, at referencetidsrummene på søndage er de samme som på hverdage. For lørdage gør det særlige forhold sig gældende, at dagperioden er opdelt. Lørdag formiddag (kl. 07.00-14.00) anvendes et referencetidsrum på 7 timer og lørdag eftermiddag (kl. 14.00-18.00) et referencetidsrum på 4 timer.

Hvis det i afgørelsen direkte er nævnt, hvilken vejledning der skal benyttes, måles der efter denne vejledning. Formuleringer som “efter den til enhver tid gældende vejledning” kan, fordi målemtoder fortsat bliver mere nøjagtige med tiden, indebære en stramning af en afgørelse. Hvis der ikke i den konkrete afgørelse er nævnt, hvilken vejledning støjmålingerne skal udføres efter, skal målingerne foretages efter den på afgørelsestidspunktet gældende vejledning. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse specielt på “Nyt fra Miljøstyrelsen Nr. 3, september 1978, Måling af ekstern støj fra virksomheder”. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1984 og 6/1984 afløste den 1. november 1984 Vejledning Nr. 3/1974 og “Nyt fra Miljøstyrelsen” Nr. 3, september 1978.