“Skydebaner”
Marts 1995
Skydebanevejledningen erstatter “den gamle” vejledning nr. 2/1979. Den beskriver både, hvordan støjkonsekvensområdet omkring skydebaner bestemmes i forbindelse med støjkortlægning/planlægning, og hvordan miljøgodkendelse af skydebaner håndteres. Ved revisionen er der bl.a. indarbejdet mere specifikke støjgrænser for skydebaner, som afhænger af antallet af dage/aftener, hvor der skydes. Desuden accepteres beregning af støjbelastninger fra skydebaner på lige fod med støjmålinger. Vejledningen beskriver mulighederne for dæmpning af skudstøj.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995
“Beregning og måling af støj fra skydebaner”
Marts 1995
Vejledningen indeholder en bearbejdet oversættelse af den fælles nordiske beregningsmetode, og data for kildestyrken af i alt 125 håndvåben. Af overskuelighedsgrunde benyttes dog sædvanligvis ét af 10 typiske, udvalgte våben (våbenklasser) ved beregninger. Desuden beskriver vejledningen principperne for måling af skudstøj.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1997
“Beregning af støjkonsekvensområder omkring Forsvarets øvelsesområder”
September 1997
Vejledningen fastlægger en beregningsmetode for den støj der opstår ved bl.a. skydning med tunge våben i forsvarets øvelsesområder.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1057 af 14. december 1998
“Bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner”
Bekendtgørelsen sigter på at forebygge og begrænse gener fra støj og vibrationer som følge af aktiviteter på øvelsesområder.
Brev fra Miljøstyrelsen til kommuner m.v.
J.nr. M 171/185-0001 af 3. juni 1998
Brevet omhandler hvorledes skydebaners aktivitetsomfang opgøres, om rammegodkendelse af skydebaner kan opnås, om en skydebane er ny eller eksisterende m.v.
Brev fra Miljøstyrelsen til kommuner m.v.
J.nr. M 4014-0002 af 1. marts 1999
Brevet rummer supplerende oplysninger til Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1997: “Beregning af støjkonsekvensområder omkring Forsvarets øvelsesområder”
ØVRIGE RELEVANTE PUBLIKATIONER
“Støj fra skydebaner”
August 1979
Skydebanevejledningen er erstattet af vejledning nr. 1/1995 og bør kun benyttes i tilfælde, hvor der specifikt refereres til den “gamle” skydebanevejledning.
“Noise from shooting Ranges. A Nordic Prediction Method for Small-Bore Weapons”
Kilde Akustik A/S
Rapport nr. 73a (maj 1984)
Denne rapport beskriver den fælles nordiske metode til beregning af støj fra skydebaner. De anførte udgangsværdier for forskellige typer af våben svarer ikke fuldstændigt til danske forhold.
Nordtest-metode NT ACOU 099
Shooting Ranges: Prediction of Noise
1997-05
Beregningsmetode for skudstøj fra håndvåben. Appendix fastlægger metode til bestemmelse af kildestyrke af håndvåben.

